Ros til Roskilde

Nu begynder vi at kunne mødes igen. Og noget af det første vi skal gøre, er at kræve blod, sved, tårer og glæden tilbage igen – som her på Roskilde Festivalen i 2019. Foto: Per Lange
Nu begynder vi at kunne mødes igen. Og noget af det første vi skal gøre, er at kræve blod, sved, tårer og glæden tilbage igen – som her på Roskilde Festivalen i 2019. Foto: Per Lange

HERMED ROS til Roskilde Festival. Uforbeholdent og med eftertryk.

SELVOM FESTIVALEN er blevet aflyst, nægter man i Roskilde at lægge sig i fosterstilling og jamre sin nød. I stedet har man opfundet mini-festivalen Summer Days.

PÅ ROSKILDE FESTIVALS mindste scene, Gloria, afholdes der koncerter 24. til 27. juni og 1. til 4. juli med tre navne pr. aften.

’VI KUNNE IKKE leve med endnu en sommer, hvor der ikke skulle ske noget,’ som Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, siger til Ritzau.

ERGO HAR MAN ud fra devisen ’hvad vi kan, det gør vi’ stablet otte dages minifestival på benene. Og enhver, der selv er Roskilde-gænger eller står med en deprimeret og nedlukket ungdom i familien, ved, hvor velgørende det er. Der insisteres simpelthen på liv og sigtes mod bedre dage.

ROSKILDE FESTIVAL tænder hermed lys. Det er et overordnet budskab, man ikke kan få for meget af, nu hvor landet bevæger sig ud af mørket. Vi bør alle skubbe på. Ikke mindst i betragtning af, at Danmark har en kulturminister, som, da pande-mien satte ind, fandt det ’upassende at tale om kultur lige nu,’ som Joy Mogensen (S) udtrykte det.

HVOR FORSTEMMENDE er det ikke, når en kulturminister ikke har fattet, at det særegne ved kultur er, at den er en uundværlig del af menneskets eksistensgrundlag. Hvis smitte og død hærger, skal der musik, kunst og litteratur til for at opretholde tro, håb og kærlighed. Musikken spiller uanset hvad. Og der fortælles historier, uagtet om folk kan mødes eller ej.

NU BEGYNDER VI at kunne mødes igen. Og noget af det første, der skal statueres, er, at der ikke er noget upassende ved kultur. Eller ved at kræve blod, sved, tårer og glæden tilbage igen, som en fortidig dansk rock-slager lyder.

DET BLIVER IKKE teltlejr – det bliver coronapas, sektionsinddelt og efter reglerne. Men Roskilde Festival siger først og fremmest en prisværdig ting med sin minifestival:

VI GIVER ikke op. Vi lægger os ikke ned. Vi gemmer os ikke.

ROSKILDE FESTIVAL gør kort fortalt det modsatte af, hvad landets kulturminister åbenbart mener er passende. Og tak for det.