Annonce:
Annonce:

Rottegift for retsfølelsen

Niels Valentin kommer næppe til at betale mange basseører i erstatning – og da slet ikke de 232 millioner. 
Foto: Finn Frandsen
Niels Valentin kommer næppe til at betale mange basseører i erstatning – og da slet ikke de 232 millioner. Foto: Finn Frandsen
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

SE GODT på billedet, hvad ser du? For 15 år siden havde mandens kontrafej nok indbudt til et svar noget i retning af; en succesfuld bankmand, en karismatisk finansfyrste i den gamle kongeby Roskilde og selve indbegrebet af de guldbelagte tiders mand før finanskrisen.

NU ER SVARET et andet. Vi har nu Højesterets ord for, at manden med den sirlige grå manke er personificeringen af vrangbilledet på alt, hvad der var galt med bankverdenen, før boblen brast.

I DENNE UGE blev den tidligere direktør i Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen, nemlig dømt for at have ydet gigantlån til fire af finanskrisens værste fallenter og fusentaster; Kenneth Schwartz Thomsen, Steen Gude, Carsten Leveau og Jens Juul-Hansen. Lynhurtige finansdrenge, som Ekstra Bladets læsere måske vil huske for deres oppustede ejendomscirkusser og kreative luftkasteller, der var med til at tvinge banken i knæ.

Annonce:

PÅ OVERFLADEN er dommen en sejr. Den sender et glasklart signal til fremtidens bankbosser om, at det ikke er omkostningsfrit at misrøgte kundernes penge og køre en bank i sænk, er det blevet anført. Valentin skal nu punge ud med svimlende 232 millioner kroner i erstatning.

MEN DOMMEN er i virkeligheden en hån og en pyrrhussejr – altså en dyrekøbt sejr, der på ingen måde står mål med tab og omkostninger.

’Endnu en sådan sejr, og det vil være ude med mig,’ skal den græske kong Pyrrhos ifølge legenden have sagt, da han med enorme tabstal sejrede over romerne i Syditalien i år 279 før Kristi.

PÅ SAMME måde er det med Valentin-sejren i Højesteret. Den er uhyre dyrekøbt og ren rottegift for retsfølelsen.

FOR HVORFOR skulle det tage 14 lange år? Denne absurd langmodige vals gennem retssystemet udvander aldeles skrækeffekten. Hvorfor går resten af bestyrelsen fri? Dommen var en syngende lussing til statens håndlangere i Finansiel Stabilitet, der fik trukket alle tænder ud med frifindelsen af bestyrelsen. Og ser ofrene for denne perverse finansroulette nogensinde deres penge?

Annonce:

DEN NU 80-ÅRIGE pensionist Niels Valentin kommer næppe til at betale mange basseører i erstatning – og da slet ikke de 232 millioner.

TILBAGE STÅR den sørgelige sandhed, at det reelt er straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort.

DE JÆVNE borgere i Roskilde – og resten af den krakkede banks kunder, der har mistet huse, pensioner eller opsparinger – må med rette sidde tilbage med en fad smag i munden og en følelse af, at retfærdigheden slet, slet ikke skete fyldest. Og så rejser dommen det vigtigste spørgsmål; når det gigantiske bankkrak ikke har flere konsekvenser, kan det så ske igen?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
213 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: