Russisk roulette

Følg Leder

DEN DYRE champagne blev formentlig fundet frem hos de 11 topfolk, der i går blev pure frifundet for at have forårsaget Amagerbankens kollaps.

De slap for at skulle erstatte tab for sammenlagt 900 millioner kr., som statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, ellers havde krævet.

RETTENS TRE dommere mener ikke, at cheferne i banken - herunder bestyrelsesformanden N.E. Nielsen og adm. direktør Jørgen Brændstrup - har handlet usagligt og uforsvarligt, selv om 50.000 aktionærer samlet mistede en formue på deres hasarderede dispositioner.

Værst er det gået ud over rigmanden Karsten Ree, der tabte 800 mio. kr. i et redningsforsøg, og eksbokseren Hans Henrik Palm, som spillede højt på milliardinvesteringer i ejendomsmarkedet.

Men begge kendte risikoen og ligger derfor, som de har redt.

KARSTEN REE har stadig masser af penge, så han vil ikke forfølge sagen.

Men han hævder fortsat, at det er ’tyveri ved højlys dag’, at direktør Brændstrup fik udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på omkring 12 mio. kr. få uger før bankens kollaps.

MED DOMMEN er der skabt vide rammer for, hvorledes en bankledelse kan disponere.

Det er nærmest blevet blåstemplet, at den gerne må spille russisk roulette med dine og mine penge uden bagefter at skulle stå økonomisk til ansvar.

Det kan - og bør - få betydning for aktionærers rolle i fremtiden. For dommen er et vink med en vognstang om, at de bør optræde langt mere aggressivt i fremtiden og møde op på generalforsamlinger og stille kritiske spørgsmål til ledelsens dispositioner.

OM KORT TID falder der en afgørelse i sagen om den krakkede Roskilde Bank, hvor den tidligere ledelse ligeledes søges pålagt et erstatningsansvar.

Bliver dommen som mod Amagerbanken, er linjen klar: Vilde spekulationer er gratis, også selv om de går ud over intetanende borgeres penge.

PS. Advokater elsker den slags erstatningssager. De kan indkassere 77 mio. kr. for at have stået Amagerbankens topfolk bi. Alene til bestyrelsesformandens advokat må Finansiel Stabilitet bløde 12,5 mio. kr.!

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.