Sådan er socialismen

Man behøver ikke leve, som man prædiker. Og vi taler om en venstrefløjs-
tradition, Margrete Aukens generation om nogen har manifesteret. 
Foto: Jens Hartmann Schmidt
Man behøver ikke leve, som man prædiker. Og vi taler om en venstrefløjs- tradition, Margrete Aukens generation om nogen har manifesteret. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

SF’S MARGRETE AUKEN er til grin på de sociale medier. Socialistisk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet har til mediet Alt forsøgt at fremstille sig selv som værende fra ydmyge kår med følgende svada:

’MINE FORÆLDRE FIK i løbet af ganske kort tid fem børn, så der var også to unge piger i huset – en til husholdningen og en til at passe os børn. Min mor arbejdede med sin doktordisputats og tjente ingen penge, så det var en meget, meget forsigtig økonomi, og jeg kan da huske, at vi kun fik et blødkogt æg én gang om ugen. Det sidder stadig i mig, og den dag i dag kan jeg spotte den største frikadelle på et fad. Min far ville gerne have en bil, men den fik han først i midten af 1950’erne, da økonomien i hele landet vendte.’

’DET MÅ HAVE været et helvede!’, ’Utroligt, hun overlevede’ og andre sarkastiske bemærkninger har ledsaget ovenstående udsagn i et par dage.

Grunden til at vende det her er ikke for at gentage denne udstilling af Auken. Det er for at understrege lægedatteren Aukens udstilling af det, vi kan kalde ’sindelagssocialisme’. Et meget almindeligt og måske også meget dansk fænomen.

’SINDELAGSSOCIALISME’ er at holde med de fattige i teorien, men samtidig i praksis efterstræbe fordele og egne gevinster samt holde fast i sine privilegier. Man behøver ikke leve, som man prædiker. Og vi taler en venstrefløjstradition, Margrete Aukens generation om nogen har manifesteret. Det er også derfor, hun ikke selv kan se, at beskrivelsen af hendes barndom som sparsom er dansk politiks svar på kliché-maleriet af det grædende sigøjnerbarn. Det hang før i tiden i mange hjem for at forlene ejeren med godhed erhvervet for noget nær ingenting.

I DANMARK HAR vi aldrig haft ret mange rigtige socialister. Vi har derimod haft en omfattende venstrefløj, hvor den elskværdige idé om afskaffelse af ulighed er en holdning, der trives fortrinligt adskilt fra handling. Ligesom det – som Auken demonstrerer her – er et selvbillede, der fint og helt uafhængigt af ens reelle kår kan farvelægges, som er man lidelsesfælle med fattige folk.

VI TALER PRIVILEGIEBLINDHED, som har haft diverse betegnelser gennem årtierne. F.eks. 'salonsocialisme' eller ’kystbanesocialisme’ som et billede på visse formuende folks fremstilling af sig selv som gode mennesker, fordi det aldrig involverede at forære et stykke af matriklen bort.

Man fristes til at takke Margrete Auken for at være så åbenlyst dårlig til at skjule denne røde tråd.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+