Sabelraslen

Den største militærøvelse i nyere tid, Vostok-2018, er sat i gang i det østlige Sibirien. Foto: AP
Den største militærøvelse i nyere tid, Vostok-2018, er sat i gang i det østlige Sibirien. Foto: AP

I GÅR indledte Rusland den største militærøvelse i nyere tid og den største siden Sovjetunionens sammenbrud. Vi er vidner til en potensdemonstration af dimensioner.

VI SKAL helt tilbage til Den Kolde Krig og til 1981, hvor Sovjetunionen afholdt en øvelse med 150.000 tropper, for at finde noget, der bare minder om denne uges krigstræning.

PUTINS REGERING har kaldt øvelsen for Vostok-2018, og den har deltagelse af 300.000 tropper, 900 tanks og 1000 fly.

SOM NOGET nyt har Rusland inviteret Kina til at deltage i øvelsen. Kineserne har sagt ja tak og sender kampvogne og 3000 elitesoldater i felten.

VERDEN HAR ikke brug for yderligere oprustning og en ny kold krig. Men det har Putin åbenbart. Han har store problemer på hjemmefronten, hvor den russiske økonomi er i knæ, og hvor der jævnligt er demonstrationer med styret.

PUTIN FALDER dybt i alle popularitetsmålinger, og senest gik mange på gaden i weekenden og protesterede mod de nye pensionsregler, der betyder, at både mænd og kvinder skal blive betragteligt længere på arbejdsmarkedet.

MERE END 1000 demonstrationer blev anholdt i byer over hele Rusland, og i den engelsksprogede avis Moskva Times gav flere udtryk for deres frustrationer.

KRITIKKEN GÅR på, at regeringen stjæler pengene op af folks lommer og i stedet for at bruge dem på sociale ydelser går de til Putins krige.

DEN VOLDSOMT store Vostok-2018 er en efterfølger til den aggressive militærøvelse, som Rusland afviklede i september sidste år sammen med Hviderusland. Her deltog godt 100.000 tropper, og nabolandene i Baltikum og Polen var alvorligt bange for, at de var mål for øvelsen, hvis den en dag skulle blive til virkelighed.

RUSLAND skaber usikkerhed, og det virker hult, når Kremls talsmand Dimitri Peskov forklarer Vostok-2018 med landets mulighed for at forsvare sig selv. Peskov mener, at der ikke er noget alternativ på grund af den aktuelle internationale situation, som han betegner som aggressiv og uvenlig overfor Rusland.

DET ER en virkelighed, Rusland selv har skabt. Annekteringen af Krim-halvøen, krigen i Østukraine, giftangrebet på Skripal-familien i England, anklager om indblanding i det amerikanske valg og i den engelske Brexit-afstemning og de stadige bombardementer i Syrien er ikke popularitetsskabende.

PUTIN ligger, som han har redt. Og endnu engang forsøger han at spille med de militære muskler for at skræmme ude og skabe ro hjemme. Dog ser det ud til, at dele af hans egen befolkning har gennemskuet ham. Heller ikke russere har behov for en ny kold krig. Job, økonomi og pension betyder meget mere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen