Seebach ... oh rædsel

DANMARKS Radio har igen trampet på den talende overklasse. Men blev mødt af en klageorkan, hvorpå DR rettede ind. Den talende klasse får altid sin vilje. 

KATASTROFEN indtraf, da DR’s nyhedschef syntes, det var smart at smække radioens P1 og P4 sammen. Der er åbenbart småt med medarbejdere trods den tusindtallige skare af ansatte.

MANGE blev sendt hjem. Så i stedet for taleprogrammer med indsigtsfulde og seriøse mennesker nonstop væltede det pludselig ud med pjæver og popmusik til de uforberedte P1-lyttere. ’Totalt chok at tænde’, ’decideret lidelse’ og ’spildtid’, klagede det trofaste publikum sig. 

DR’s P1-kanal har blot syv procent af lytterne. Men de elsker deres radio. De går amok, når der bliver pillet ved den. Højdepunktet kom, da de sad og lyttede til den direkte transmission forleden fra Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmarks grænser. Efter ni minutter med Frederiksen bølgede Rasmus Seebach pludselig ud i æteren. Man gad godt at have været en flue på væggen, da chokerede P1-lyttere hovedrystende gned de høje pander mod stoffet på deres B&O-højttalere ved lyden af denne blasfemi.

HATTEN af for alle borgere, der forstår at protestere. Og det kan den talende overklasse. Lige nu deler de gerne ud af deres forudsigelser om den totale coronaundergang: Går én hjem med trykken i brystet, skal verden vide, at apokalypsen er nær. Snart efter, da det viser sig at være snue, følger en kronik om de rette symptomer og den usle behandling i lægevagten.

Sidder en forfatter i en amerikansk lufthavn og ser Trump på en tv-skærm, følger en dyster analyse af De Forenede Staters snarlige rutsjetur mod fortabelse. Manglen på viden er absolut ingen hindring her, når de skal kloge sig om den helt rigtige måde at gribe krisen an på, globalt såvel som i speltbæltet. Vi bliver bombarderet med folk, der ikke har en skid forstand på, hvad de taler om.

DANMARKS Radio er public services svar på Frihedsgudinden. Hvis ikke DR formår at give sine lyttere vigtig viden og indsigt i denne for vor verden så vanskelige tider, hvem skal så?

JA, det synspunkt svang P1-segmentet flittigt rundt i luften. Men med vanlig sans for det på én gang klodsede og arrogante forklarede DR ikke, hvad der var meningen: Nemlig at de netop i public servicens hellige navn så en idé i at slå kanalerne sammen.

DET budskab kom i hvert fald ikke frem. ’Vi gør os rigtig meget umage’, hævdede nyhedschefen Sandy French i stedet til Journalisten.dk: ’Der var lidt for meget musik i morgenfladen’. ’Jeg synes ikke, det er skønt at lukke flader og programmer ned.’

DANMARKS Radio slår på at være public service nr. et. Men mastodonten har været tøsefornærmet, siden Folketinget barberede deres budget med 20 procent. Lige nu sørger dagbladene for public service om corona – og bliver flittigt brugt. Imens tumler DR rundt og ophidser brugerne maksimalt.

160 kommentarer
Vis kommentarer