Selfie-ministeren

Ældreminister Astrid Kragh poster konstant se-mig-og-mit-medfølende-ansigt på de sociale medier. Ofte ledsaget af signal-ord som ’værdighed’, ’tryghed’ og ’omsorg for de ældre’. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ældreminister Astrid Kragh poster konstant se-mig-og-mit-medfølende-ansigt på de sociale medier. Ofte ledsaget af signal-ord som ’værdighed’, ’tryghed’ og ’omsorg for de ældre’. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Følg Leder

Astrid Krag er regeringens mest fremtrædende selfie-minister.

Danmarks ældreminister synes at have et afhængighedsforhold til ’likes’. Hun poster konstant se-mig-og-mit-medfølende-ansigt på de sociale medier. Ofte ledsaget af signal-ord som ’værdighed’, ’tryghed’ og ’omsorg for de ældre’.

Torsdag fik hun og regeringens ældreindsats så en på tuden af direktør i Ældresagen, Bjarne Hastrup: ’Kom så. Kom i gang. Tag jer sammen,’ lød det fra Hastrup i Berlingske med hensyn til regeringens ældreindsats. Eller mangel på samme, ifølge direktøren.

Man bemærker her en pænt stor forskel på ældreministerens selvbillede og billedet af hende hos dem, hvis velfærd hun er sat til at varetage.

Man skal ikke være blind for, at magtfulde Ældresagen med sine 900.000 medlemmer er en stærk interesseorganisation, der kun har udbytterige erfaringer med at trænge ældreministre op i et hjørne med krav om at hoste op med penge til området. Men Astrid Krag har gjort sig selv til et særligt nemt offer.

Hun ligger nu, som hun har redt. Ikke mindst når man mindes hendes salvelsesfulde kritik af den tidligere regering. Eksempelvis, da det under tidligere ældreminister Thyra Frank (LA), handlede om dårlig rengøring hos ældre: ’Ældreministeren må komme på banen. Er det lovligt? Er det værdigt?

Man kan undre sig over, hvor Thyra Frank er henne i sagen.’ Eller fra tidligere under Løkke-regeringen, da det fra Astrid Krag lød: ’Regeringen har svigtet de ældre. Der er blevet mange flere ældre, men pengene er ikke fulgt med. Pengene skal følge med, så der er plads til flere plejehjemspladser.’

Ikke så underligt, at Ældresagen slår til nu. ’Forholdene på ældreområdet er på ingen måde blevet bedre, siden regeringen kom til,’ siger direktør Bjarne Hastrup til Berlingske. Man aner her, at Hastrup og kompagni over lang tid har siddet og gnedet hænder.

Hver gang Astrid Krag med forurettelse har anråbt den tidligere regering. Og ikke mindst alle de gange hun har postet billeder af sig selv som from og god på de sociale medier. Med sin farisæiske selfie-trang har Danmarks ældreminister udmanøvreret sig selv.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.