LIGE SIDEN sin indtræden i Folketinget for 15 år siden har Mette Frederiksen ført en indædt, men forgæves kamp for at få indført et forbud mod købesex.
Spørgsmålet har alle dage været et stridspunkt hos socialdemokraterne.
Efter flere års tilløb blev det i 2009 sendt til afstemning på partiets kongres. Flertallet stemte for et forbud, men da rød blok med S i front vandt regeringsmagten i 2011, blev det blot lovet i regeringsgrundlaget, at man ville ’gennemføre en grundig undersøgelse af et forbud mod købesex.’
DEN UNDERSØGELSE tog Straffelovrådet sig af. Konklusionen var, at et forbud formentlig ikke ville have mærkbare, positive konsekvenser for de prostituerede.
Siden har socialdemokraternes ledelse holdt lav profil. Også Mette Frederiksen.
Indtil i går, hvor hun i en ny bog udslynger en bandbulle mod mænd, der køber sex.
DE HAR ET SÅ forkvaklet kvindesyn, at der er jobs i den offentlige sektor, som de ikke bør bestride, erklærer S-bossen.
EFTER HENDES MENING går en mands evne til at være eksempelvis lærer, politimand, dommer eller politiker fløjten, hvis han har betalt sig til sex med en kvinde.
Tak for kaffe.
DE FLESTE finder købesex anstødeligt. Men både i befolkningen og blandt politikerne på Christiansborg er der et stort flertal imod et forbud.
Hvis Mette Frederiksen vil købesex til livs, må hun genoptage kampen for at skabe et flertal.
Det vil hun imidlertid ikke og vælger i stedet at optræde som moralsk dommer med løftet pegefinger. En rolle, som ingen forhåbentlig tager alvorlig.
VI ER ENIGE MED formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, der siger, at man ikke skal dømme folk, når prostitution er lovligt.
Og vi er også enige med lærerformanden Anders Bondo Christensen, som mener, at det må være op til hver enkelt skoles leder at afgøre, om en lærer er kvalificeret til at undervise. Det skal Mette Frederiksen ikke gøre sig til dommer over.
S-BOSSEN MÅ vælge imellem, om hun vil være lovgiver eller vækkelsesprædikant – selv om det for hende nok er et svært valg.
