Skær EU til

Mistillid: Skulle nogen være i tvivl, bør det efter torsdagens NEJ være mejslet ind i EU-granit: Der er forskel på det EU, det politiske flertal ønsker, og det EU, flertallet af danskere vil være med til.

DET ER der ikke noget nyt i. Danskerne har vidst det længe, men politikerne har til gengæld ikke forstået det.

Det interessante bliver nu, om virkeligheden endelig har ramt det politiske flertal på Christiansborg. Jeg er alvorligt i tvivl.

Den første syretest er, om fiaskoen for ja-partierne har nogen som helst konsekvens for lederne og deres rådgivere, der så åbenlyst tog fejl. Mange Ekstra Blads-læsere har spurgt mig, hvorfor Lars Løkke Rasmussen og andre ja-ledere bare kan fortsætte.

En af dem er Benny Rytter fra Jerslev i Jylland:
’Det er ikke bare en lille sag, men faktisk holdningen til 22 retsakter, som de selv mente var af vital betydninger for deres arbejde og for landets ve og vel. Hvordan kan vi overhovedet stole på, at de fremover vil arbejde i flertallets interesse og ikke arbejde på endnu en gang at fordreje virkeligheden, nægte at acceptere borgernes grundlovssikrede ret og bare igen udskrive et valg igen for at få deres vilje?’

Godt spørgsmål! Jeg tror, Bennys bekymring kan blive virkelighed. Desværre.

Hvorfor er der ingen ja-partier, der for alvor stiller sig selv spørgsmålet: Er hele vores EU-projekt kuldsejlet? Nogen burde få den tanke, at der er noget grundliggende galt. At afstanden mellem, hvad flertallet på Christiansborg vil, og det flertallet i befolkningen ønsker, simpelt hen er blevet for stort.

Men tilsyneladende bliver ja-flertallet på parnasset ikke klogere. De moser bare på med EU. Hver gang befolkningen siger nej, prøver de blot på en ny måde. Vi har et forlig fra 2008 om dansk EU-politik, sagde udenrigsminister Kristian Jensen lørdag til Politiken, og det bliver der ikke pillet ved. Glemt er åbenbart allerede, at danskerne sagde nej torsdag og ønsker en ny EU-politik.

Flertallet i Danmark vil gerne samarbejde om at bekæmpe pædofile, kriminelle og terrorister. Men hvorfor skal vi samtidig acceptere, at vi skal rette vores lovgivning og domstole ind efter tyske, bulgarske eller græske standarder?

Jeg tror, at hovedproblemet er, at EU simpelt hen er blevet for stort. For uoverskueligt. For bureaukratisk. Hvorfor skal 28 lande være enige om alt? Man er nødt til at skære samarbejdet til, så de enkelte landes selvstændighed sikres bedre. Den diskussion må vi have gang i – i stedet for at tiden igen spildes på at lokke, true og snyde danskerne til at indgå i endnu mere samarbejde.

262 kommentarer
Vis kommentarer