Skal vi forlænge pinen?

Stop Putin. Men hvordan gør man det uden at omkostningerne bliver for store? Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Stop Putin. Men hvordan gør man det uden at omkostningerne bliver for store? Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

Lad os indlede med konklusionen: Rusland vinder krigen. Før eller siden må ukrainerne bøje sig for overmagten.

Glem alt om, at ukrainerne har en fair chance. Spørgsmålet er ikke, om Ukraine bliver indtaget – højst HVORNÅR det sker.

Det behøvede ikke være sådan.

Vesten kunne – hvis vi altså ville – forhindre en russisk sejr. Pointen er imidlertid, at det ønsker vi ikke. Omkostningerne er simpelthen for store. Meget vil vi gøre – og gør vi! – for det ukrainske folk. Dog ikke udløse en tredje verdenskrig.

Derfor er facit reelt givet på forhånd. Godt nok har russerne mødt langt mere modstand i forbindelse med deres brutale invasion end forventet. Men Putin er bare ikke skruet sådan sammen oppe i hovedet, at han med halen mellem benene derefter beordrer sin tropper til retræte. Tværtimod er psykologien hos den russiske enehersker sådan, at det er nu, at han bliver virkelig farlig.

Desværre taler alt for, at han nu vælger at skrue op for de blodige virkemidler, han har i sit krigsarsenal – herunder at true med taktiske atomvåben. Det er et mareridt. Atomvåben ganske tæt på Danmark.

Desværre VIL Putin bare have sin vilje. Og det får han. Godt nok er de økonomiske omkostninger for Rusland monumentale, godt nok er Putin udskammet af et næstens enigt verdenssamfund.

Men han er kold. Og alle de voldsomme sanktioner ændrer desværre ikke på, at han vinder Ukraine.

Hvis russerne anvender atomvåben, er Vestens reaktion givet på forhånd: Masser af fordømmelse, hård retorik, ja – men ingen modangreb. Skulle dette frygtelige ske, er ukrainerne helt overladt til sig selv.

Man forstår, at ukrainerne føler sig ladt i stikken. På den ene side oplever de en omverden, der slynger om sig med sympatierklæringer. På den anden side skal de forlige sig med, at der snart kommer en dag, hvor der ikke er mere hjælp at hente.

Senest har den ukrainske præsident Zelenskij tryglet os i Vesten om at indføre en såkaldt no fly-zone.

Det ville indebære, at russiske fly i luftrummet over Ukraine ville være at betragte som en krigserklæring mod NATO.

Det ville være en virkelig gamechanger. Men svaret er også her en blank afvisning. Vi vil ikke risikere krig hos os selv for at hjælpe ukrainerne.

Det er en ærlig sag. Og er ikke en holdning, man med rimelighed kan fordømme. For hvad er pointen i at hjælpe ét land, hvis resultatet er en altomfattende verdenskrig, hvor menneskeheden risikerer udslettelse.

Men det rejser et svært spørgsmål: Hvorfor egentlig forlænge pinen i Ukraine, når resultatet er givet på forhånd? Er det i virkeligheden i ukrainernes interesse at hjælpe dem med at forlænge en krig, de til sidst ender med at tabe?

Svaret er ikke enkelt. For selvfølgelig handler dette også om Ukraines selvrespekt som en stolt nation over for en aggressiv nabo.

Men måske vi er nået dertil, at Vestens vigtigste opgave – nu da vi ikke vil yde den ultimative hjælp – er at få ukrainerne til at se nederlaget i øjnene. Og dermed undgå yderligere og unødvendige blodsudgydelser.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+