EN SKAMPLET på demokratiet.
Sådan lød det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, da daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i 2013 præsenterede den nye offentlighedslov – senere døbt mørklægningsloven.
Den blev vedtaget trods massiv protest fra flere partier og omkring 190.000 danskere, der havde skrevet under i protest.
MED ET pennestrøg afskaffede et politisk flertal journalisters og andre borgeres ret til at få aktindsigt i dokumenter mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.
Stramningen har betydet, at offentligheden har langt sværere ved at se ministre efter i kortene.
I dag bruger deres embedsmænd masser af tid og kræfter på at holde dokumenter, rapporter og notater skjult. Og ministrene afviser at svare, nægter indsigt og kryber udenom, når politikere eller journalister forsøger at kaste lys over en sag.
EKSEMPEL PÅ eksempel har til overflod givet Peter Skaarup ret. Loven er i den grad en skamplet på et demokrati, der over for omverdenen bryster sig af maksimal åbenhed.
Senest er lukketheden blevet udstillet på nærmest makaber vis tidligere i år i sagen om regeringens landbrugspakke. Her havde Berlingske søgt aktindsigt fra fem ministerier, men det viste sig, at mere end 80 procent af den originale tekst var blevet streget over eller fjernet med henvisning til offentlighedsloven!
I EN NY undersøgelse, som blev fremlagt i går, konkluderer ombudsmanden da også, at lukketheden har taget overhånd til skade for tilliden mellem politikere og befolkning.
Når man lukker af for offentlig kontrol med muligt magtmisbrug, er det ikke svært at forestille sig, at der er ugler i mosen.
JUSTITSMINISTER Søren Pind meddeler på Facebook, at repræsentanter for forligspartierne ’i al fordragelighed’ er begyndt at se på, om loven skal ændres.
Forligspartierne er S, V, K, R og SF. Man da alle partier på skiftende tidspunkter har haft del i regeringsmagten, har vi desværre en velbegrundet frygt for, at de har fået smag for lukkethed.
