Annonce:
Annonce:

’Skampletten’

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

NOGET GÅR tilsyneladende fremad i Danmarks VLAK-regering. Danmarks nye erhvervsminister kalder Danske Banks hvidvaskning af penge for ’en skamplet og en skandale’.

Konservative Rasmus Jarlovs forgænger, Brian Mikkelsen, talte om ’forsømmelse’. Som var banken en bilist, der har udført et højresving uden at blinke.

25 milliarder kroner er, ifølge Berlingske, i årene fra 2010 til 2014 strømmet gennem den estiske filial af Danmark største bank. Vi taler lyssky penge fra selskaber med forbindelse til blandt andet diktaturet i Aserbajdsjan og den russiske efterretningstjeneste samt familiemedlemmer til præsident Vladimir Putin.

DIREKTØREN I Danske Bank, Thomas Borgen, udtaler til DR Nyheder: – Der er ingen tvivl om, at omfanget ser ud til at være større end det, vi tidligere har antaget.

Annonce:

Svindlen har simpelthen overrasket Danske Bank, må vi forstå. Direktøren står forundret og fortvivlet tilbage. Vi skal vide, at sagen intet har med banken i almindelighed og ham i særdeleshed at gøre. Næh, den har sneget sig ind i panelerne i Danske Banks ellers helt igennem sunde og ærlige bolig som svamp i en rotterede. Hvor uheldige kan redelige bankfolk være?

Eller som direktøren selv udtrykker det over for DR: ’Vi har skuffet os selv’.

HERTIL KAN VI kun sige, at det er for intet at regne mod, hvor skuffede vi almindelige lovlydige borgere har ret til at være. Thomas Borgen og hans bank er ikke skuffede over andet, end at de blev opdaget. Det ved vi godt. De kendte til hvidvaskningen, længe inden der blev grebet ind mod den.

Nu gælder det imidlertid for Danske Bank om at foregive at være brødebetyngede og bede om godt vejr.

FOR SOM INDLEDNINGSVIST antydet har Danske Banks bedste ven, Brian Mikkelsen, netop bekendt fuld kulør og fået den officielle titel ’dansk erhvervslivs fremmeste juhu-pige’ skrevet på sit visitkort i stedet for minister. Og den nye minister siger, at det hele er ’en skamplet og en skandale’.

Så Borgen foregiver at gå bodsgang.

Annonce:

Men hvad vil erhvervsminister Rasmus Jarlov egentlig gøre ved det – foreløbig er det blot blevet til ’kritik’ fra Finanstilsynet?

’Man kunne ønske sig flere konsekvenser. Men aktiekursen er faldet på grund af sagen, og det kan man trods alt glæde sig over. Jeg har heller ikke indtryk af, at Danske Bank gerne vil gøre det igen’, siger Jarlov til Berlingske.

Hører man ikke allerede champagnen poppe i banken, krystalglas klirre og væddemål blive indgået om, hvor mange måneder det tager for aktiekursen at rette sig igen? 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: