Skrækken for glade børn

TRISTHEDS-TAKTIKKEN over for de afviste asylfamilier og deres ca. 140 børn på Sjælsmark Kaserne har været en dundrende fiasko, og nu bliver de flyttet.

MAN TROEDE – eller nogle troede – at hvis man anbragte familierne i en osteklokke, ville selv de mest genstridige makke ret.

HVIS børnene grinede, trivedes og læste lektier, var det noget møg, der ville belemre samfundet med endnu flere fremmede. Familier skulle ikke kunne ’sidde sig’ til en opholdstilladelse og få denne belønning for ikke at samarbejde med politiet om en hjemsendelse.

DERFOR skruede man et rimelig perverst system sammen på Sjælsmark Kaserne i Hørsholm. Her måtte de afviste flygtninge ikke spise på deres værelser, lave mad, have køleskab, tage et job eller lave ret meget andet end sidde og glo ind i væggen. På papiret ligger anbringelsen helt inden for konventionerne.

MEN taktikken virkede ikke. I stedet for at pakke rygsækken sank mange af forældrene hen i psykiske lidelser, aggression, depression og fysiske skavanker. Børnene mistrivedes i stor stil, hvilket også er dokumenteret af ombudsmanden. Hørsholm Kommune blev bombarderet med indberetninger.

EN OVERGANG, i januar 2019, tumlede Socialdemokratiet med idéer om at tvangsfjerne børnene fra asylafviste forældre, der tydeligvis ikke magter at tage sig af deres børn ... hvad der fik Hørsholms borgmester til at ryste på hovedet: Det gør man allerede!

EN hjerteskærende spiral, hvor vi hele tiden fik at vide, at det bare var forældrene, der forsøgte at presse sig til en opholdstilladelse. At det var forældrenes ansvar, at børnene har det så elendigt. Den var ’ren logik’ ifølge daværende minister, Inger Støjberg.

DET har sandsynligvis været rigtigt, at nogle forældre har satset på, at hvis de holdt ud, fik de måske lov at blive. Men logikken halter: Desværre smadrede de sig selv og deres børn i processen, og så bliver det altså samfundets ansvar at passe på børnene. 

THULESEN Dahl prøvede at piske en stemning op i går, som om regeringen påstår, at flytningen vil tilskynde afviste til at flytte hjem. Når befolkningen indser, at det ikke er tilfældet, og samtidig ser omkostningerne for flytningen, vil vreden brede sig, mener han.

LIDT af en tilsnigelse: Ingen forestiller sig, at flytningen øger hjemrejselysten. Tulle må være blevet helt tummelumsk af at læse sine stadigt dårligere meningsmålinger og skruer op for sine gamle plader.

BEFOLKNINGEN er nok snarere trætte af at høre om børnenes lidelser og en stokkemetode, der ikke virker. Nu vil man gerne give dem en slags familieliv – ikke starten på en ny tilværelse i Danmark. Her er alt ved det gamle: De skal hjem.

301 kommentarer
Vis kommentarer