PÅ ONSDAG BLÆNDER Folketinget op for vinterens store teaterforestilling på Christiansborg: En høring om fordelene og ulemperne ved at afskaffe store bededag.
Beskæftigelsesudvalget står som arrangør, og dets formand Bjarne Laustsen (S) udtaler højtideligt i den anledning:
’Det er vigtigt at få tingene belyst, inden vi afgiver stemme i folketingssalen. Uanset om man er enig eller uenig, er det vigtigt, at vi kan høre de og de folk om et emne. Så kan man selv gøre sit regnskab op bagefter.’
LAUSTSEN VED udmærket, at der er tale om skuespil for folket.
Selv om et stort flertal i befolkningen er imod at afskaffe en fridag, selv om 450.000 via deres underskrift siger nej, selv om fagbevægelsen betragter det som et angreb på den danske model, selv om folkekirkens ledelse tordner mod politik indblanding i kirkens indre liv, og selv om mange økonomiske eksperter forkaster Finansministeriets beregninger, nægter regeringen at lytte.
Den råder over et flertal, og så er der ikke noget at rafle om, selv om oppositionen er kommet med flere forslag til, hvordan pengene – og merbeskæftigelsen – kan skaffes på anden vis.
I POLITIKEN SPØRGER en læserbrevsskribent: ’Er der ikke blandt socialdemokratiske folketingsmedlemmer nogle få modige, som tør gå op imod partitoppen?’
Nej, det er der ikke. Grundlovens ord om, at folketingsmedlemmer alene er bundet af deres overbevisning, er sat ud af kraft til fordel for benhård partidisciplin.
LØBET ER KØRT . Regeringen er resistent over for alle argumenter om en afskaffelse, uanset hvor lødige de måtte være. Medlemmerne i de tre folketingsgrupper er reduceret til stemmekvæg.
Derfor er seancen på onsdag en farce, et forsøg på at få vælgerne til at tro, at vore folkevalgte lader sig lede af kendsgerninger og argumenternes styrke.
REGERINGEN HAR forsøgt at binde beslutningen om at afskaffe bededagen op på en naiv og kvalmende fortælling om, at det er et bidrag, vi bliver nødt til at yde, for at støtte Ukraines kamp mode de russiske aggressorer.
VI VIL IKKE opfordre til boykot af høringen, men de indkaldte eksperter skal vide, at de taler for døve øren, hvis de håber på at påvirke regeringens beslutningsproces.
