Slaveanstalten

Sygeplejerskerne på Akuttelefonen 1813 sidder i båse med fire skærme. Foto: Jonas Olufson
Sygeplejerskerne på Akuttelefonen 1813 sidder i båse med fire skærme. Foto: Jonas Olufson

ARBEJDSTILSYNET har undersøgt forholdene for de ansatte i Hovedstadens Akutberedskab.

HER ER tilsynets beskrivelse af situationen på telefoncentret i Ballerup (Akuttelefonen 1813):

’ARBEJDET MED telefonopkald udsætter de ansatte for sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet forøger de ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som f.eks. angst, depression, hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed.’

HALLO. Her er altså tale om bedømmelse af en arbejdsplads, hvor mange af de beslutninger, der træffes over telefonen, kan have betydning for liv eller død.

SOM BESKREVET i avisen i går har Ekstra Bladet talt med en række tidligere og nuværende sygeplejersker om arbejdsmiljøet i akutberedskabet. Og deres udsagn er alarmerende.

DE ER I PERIODER under enormt pres og har ikke tid til at bearbejde særligt hårde opkald fra patienter, der er i åbenlyse nødsituationer. Hver gang en ny opgave eller pause påbegyndes, starter et stopur. Faglig sparring og debriefing sker sjældent.

SYGEPLJERSKERNE OPLEVER, at de efter få minutter kan blive bedt af vagtlederen om at melde sig klar og tage et nyt opkald.

DE ER NEMLIG blevet pålagt en række effektivitetskrav. Det betyder i realiteten, at de skal besvare otte opkald i timen!

ALT REGISTRERES. Selv tissepauser. Inden besøget på det lille rum skal man trykke på en knap, populært kaldet tisseknappen, men med det officielle navn: ’Fem minutter privat.’

IKKE SÆRT, at nogle betegner deres arbejdsplads som slaveanstalten.

SELVOM DER er læger i lokalet, kræver sygeplejerskernes telefonvisitering omfattende medicinsk viden, psykologisk indsigt, en stærk psyke – og altså en enorm blære.

ARBEJDSTILSYNETS kontrolbesøg, der har resulteret i adskillige påbud, understreger de ekstreme forhold.

HOVEDSTADENS Akutberedskab har gennem årene været udsat for massiv kritik – ikke mindst fra læger, der ikke finder bemandingen på 1813 særligt betryggende med for få medicinsk uddannede læger og voldsomt udsatte sygeplejersker.

MEN DEN KRITIK har politikerne i Region Hovedstaden efter alt at dømme sprunget let hen over.

SKAL DER LIG på bordet, før de ansvarlige tager sig sammen? 

81 kommentarer
Vis kommentarer