Snobberi

Det er efterhånden et vandmærke. Den socialdemokratiske regering øjner et væsentligt problem ved Danmark. Til gengæld er den fremmed for, at den, snarere end at være en del af løsningen, er en del af problemet.

’Jeg oplever en grad af uddannelses-snobberi i det her land,’ udtaler uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Den er gal med unge med højt gennemsnit fra gymnasiet, hævder ministeren. De søger i overvældende grad fire uddannelser: Medicin, psykologi, jura og statskundskab. Kun fem procent af de unge med de højeste gymnasiekarakterer søgte eksempelvis ind for at blive folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller andre velfærdsuddannelser.

Hvem kan bebrejde unge, der anvender deres hårdt tilkæmpede snit til at bygge sig en tilværelse i en sikker profession med høj løn? Der er trods alt en grund til, at disse unge har høje snit: De er ikke idioter.

Alligevel tillader uddannelsesministeren sig at være uforstående og tale om ’snobberi.’

Navnlig to af de meget søgte uddannelser burde ellers afstedkomme en eftertanke hos ministeren: Jura og statskundskab. Herfra udklækkes en stor del af de ’kolde hænder’, der længe har åreladet livet i ’de varme’ i velfærdsstaten. Herfra kan man sikkert og modstandsløst glide ind i den offentlige forvaltning, socialdemokraterne, om nogen, har bygget. Man kan mod en høj løn opfinde flere opgaver, end man løser. Derinde, hvor man udfører ’pseudoarbejde’, som statsministeren nævnte i sin åbningstale i oktober. 

Og Mette Frederiksen deklarerede som bekendt et opgør hermed. Det ligner et selvopgør. For såvel Socialdemokratiet som hele Folketinget.

I det nye folketing er 63 procent enten akademikere eller studerende ved akademiske uddannelser. De udgør ellers kun 14 procent af befolkningen.

Der burde modsat være 600 procent flere ufaglærte på tinge, hvis det skulle repræsentere befolkningen én til én – blot for at illustrere misforholdet. Dertil kommer, at det økonomiske fundament under Danmark er faglærte, håndværkere, sælgere, ingeniører og teknikere. Som også er ringe repræsenteret.

Dette synes ikke at bekymre uddannelsesministeren og socialdemokraterne. Og hvem siger, at Folketinget skal være én til én repræsentativt med befolkningen, som akademiske medlemmer ynder at spørge.

Men lad os nu antage, at politikere – trods deres konstante forsikringer om det modsatte – også er sig selv og sine egne nærmest. I så fald bliver det næppe Mette Frederiksen og Ane Halsboe, der tager et opgør med ’uddannelses-snobberi’.

Og gæt uddannelsesministerens egen uddannelse, kære læser? Ja, rigtigt. Ane Halsboe-Jørgensen er fra statskundskab. Herfra udklækkes den magtpolitiske elite i Danmark. For derpå at være stærkt overrepræsenteret i Folketinget. 

En socialdemokratisk uddannelsesminister fra statskundskab kalder studerende, der forfølger en uddannelse i medicin, psykologi, jura og statskundskab for ’uddannelses-snobber’. For det er ikke, hvad Danmark har brug for. Hvad gør det uddannelsesministeren og Socialdemokratiet til? Det pæne svar er, at de ikke er en del af løsningen. Tværtimod, ser det ud til.

259 kommentarer
Vis kommentarer