Morten Østergaard måtte gå. Ikke på grund af hånden, men håndteringen, hed det. Han havde løjet for folketingsgruppen. Og det må man ikke.
Medmindre man er Sofie Carsten Nielsen, har vi nu fået at vide.
Forleden skrev den nye radikale leder så på Facebook, at Ida Aukens indvendinger om hendes fortielser som formand ’destabiliserer partiet.’
Radikale Venstre har det tydeligvis med sandhed, konsekvens og stringens, som børn har det med rollespil, hvor de opfinder reglerne undervejs: ’Så sagde vi lige, at Morten ikke måtte lyve, men Sofie hun må godt, og at Ida er dum ...’
Ovenstående har også fået en del i løbet af den seneste uge til at spørge, om der er en voksen til stede i partiet.
Det har ydermere fået andre, der tilsyneladende ikke er i tvivl om, hvem der faktisk er til stede i de radikale, til at udbasunere ren vrede. Den tidligere sekretariatsleder hos Radikale Venstre Anders Kloppenborg forklarer i Skive Folkeblad sin udmeldelse af partiet med at ’besindelse og omtanke’ nu er ’skubbet helt til side af en feministisk, inkvisitorisk heksejagt forestået af en gruppe ikke-tilgivende, nådesløse furier og amazoner’.
Man kan i hvert fald konstatere, at den flok, der i morgen mødes til krisemøde i Radikale Venstre, udgør et særligt politisk habitat. Med helt specielle regler.
Hos de radikale har man ingen eksklusionsparagraf. Opviglere som Ida Auken og Jens Rohde kan ikke ekskluderes. Og hvor sigende er det ikke om radikal selvforståelse? I dette parti opfatter man sig selv som så rummelige, ordentlige, gode og redelige, at man altid kan snakke sig til rette.
En selvopfattelse, der i dag – sammen med idéen om sig selv som #metoo-bevægelsens absolutte politiske frontløber – mest af alt ligner en brændende tændstik tabt i egen rengøringsspand.
En opstemmet forventning i pressen til et dramatisk resultat af krisemødet søndag bliver nok ikke forløst. Ingen ekskluderes. En opfordring til selv at finde ud, hvis man ikke vil lege ’Sofie siger ...’, vil muligvis falde. Men at lederen bliver, er det bedste bud.
Uden for det radikale habitat vil vi andre så stå og undre os. Samt tænke, at der synes at være andre og mere kvalificerede bud på, hvem der i øjeblikket ’destabiliserer’ Radikale Venstre end Ida Auken. Ikke mindst Sofie Carsten Nielsen selv.
Men det er, fordi vi ikke er med i legen ’Sofie siger ...’ og slet ikke fatter reglerne.
