Statsminister for enhver pris

En lang række af Venstres folketingsmedlemmer er helt oppe i det røde felt over deres egen regerings politik.

Læs venligst ovenstående sætning igen, og lad den synke ind: ’En lang række …’

I en heftig mailudveksling skriver Jakob Engel-Schmidt bl.a.: ’Jeg er stadig ved at finde min underkæbe for at sætte den på plads … over det tåbelige og mørkerøde forslag.’ Andre Venstre-medlemmer er lige så forundrede. Både over forslaget og processen.

Helt ekstraordinært blev kritikken kickstartet i fuld offentlighed af gruppeformand Søren Gade, der i et indlæg i Holstebro-Struer Dagblad gik i rette med den regering, hans eget parti og egen partiformand er leder af.

Man antager derfor, at der virkelig er tale om en mærkesag. Det må være Venstres hjerteblod. For hvorfor ellers kritisere sine egen regering i fuld offentlighed?

Men sagen handler om et ganske lille – og i den store sammenhæng
– ubetydeligt lovforslag om, at tilbyde statslån til almennyttigt boligbyggeri. Som tilmed har været et stykke tid undervejs.

Derfor er det eneste hjerteblod, man kan øje, det varme og boblende blod, der har været i kog siden formandsopgøret i Odense i 2014, hvor Lars Løkke i en feberredning nok overlevede som formand, men partiet til gengæld blev smittet med hans lidelse. Statslån til almennyttigt boligbyggeri var åbenbart dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over blandt fodfolket i Venstres folketingsgruppe.

De føler sig ikke inddraget, Løkke gider ikke tale med dem, og de informeres på bagkant om regeringens planer.

Hvis det så bare havde været en initiativrig regering, som badede sig i befolkningens begejstring, så var det måske til at leve med. Men Venstres medlemmer ser det samme som alle vi andre: En regering uden indflydelse med en chef, der er pivhamrende upopulær, og som formentlig vil koste partiet yderligere mandater ved næste valg. Og så er vi pludselig inde ved hjerteblodet for medlemmer i Venstres folketingsgruppe. Flere må forvente at miste deres mandater. Og hvem vil stå model til det?

Samtidig har Løkke vist, at han ikke er manden, der har kunnet klinke skårene efter formandsopgøret.

Alt er kort sagt, som det plejer at være, bare værre. Men Løkke opfylder sin vigtigste mission: At være statsminister for enhver pris. Nu tilmed med store dele af sin egen gruppe mod sig, uden at hverken de eller resten af Folketinget kan finde ud af at vælte ham.

198 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere