Stik dem en panodil

’TAG EN PANODIL, og kontakt din egen læge i morgen’ – sådan lyder standardsvaret, når syge borgere søger hjælp på Region Hovedstadens akuttelefon, 1813.

Også til 51-årige, sportstrænede Lone Serwin, der for nylig ringede og klagede over smerter i lungerne.

DERUDOVER havde sygeplejersken på akuthjælpen mere travlt med at advare Serwin om ventetider på skadestuen end med egentlig at spørge ind til hendes øvrige symptomer.

EN ERFAREN LÆGE ville have boret i andre oplagte tegn på, om noget var ravende galt. Men det skete ikke. Selv om Serwin tre gange insisterer på, at hun er nervøs efter flere timers smerter.

De tre minutters samtale, optaget på bånd, er hjerteskærende: En bøn om hjælp, der bliver besvaret med noget fuldstændig uvedkommende lirumlarum om køen på skadestuen i Hillerød.

Og en kæk afslutningsbemærkning om, at Lone bare kan ringe igen. Hvis det bliver værre.

DET KUNNE Lone Serwin så ikke ... Hun gik i seng et kvarter efter samtalen og døde samme nat. Sandsynligvis af en blodprop i sine smertende lunger.

Alligevel siger Region Hovedstaden, at der ikke er sket fejl i Lones sag ...

Sygeplejersken har fulgt ’visitations-guiden’. Nå? Og så er alt i orden? Guiden blev fulgt. Patienten døde bare ...

MEN DET ER den sædvanlige gang skyklapper i Region Hovedstaden, når en ny skandale i 1813-systemet viser sig. Vidunder-systemet virker – det er patienterne, der på en eller anden måde ikke passer ind.

ANDRE REGIONER har beholdt deres erfarne lægevagter og mener, dét fungerer bedst og mest trygt.

MEN I HOVEDSTADEN tromlede man sin ’forbedring’ igennem på trods af massiv skepsis og lægeprotester. Nu mere end et år senere er 1813 stadig en gennemgangslejr for uerfarent personale. Ventetiderne er lange. Patienterne er gidsler.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere