Annonce:
Annonce:

Støjberg spiller fremmedkortet

Inger Støjbergs første udspil handler ikke overraskende om de fremmede. Foto: Ernst van Norde
Inger Støjbergs første udspil handler ikke overraskende om de fremmede. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Danmarksdemokraterne er ikke et protestparti. Det siger partiejer Inger Støjberg i Berlingske, hvor hun for første gang spiller ud med et politisk udspil. Men der er ikke ren røv at trutte i.

Inger Støjberg foreslår, at danske familier skal tildeles ni ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem mor og far. Hun kalder det et angreb på ’über-feministerne’ og slår fast, at det for mange familier passer bedst, at moderen tager hovedparten af barslen. Vi siger ikke, at Støjberg vil sende kvinderne hjem til kødgryderne. Men tanken er tænkt.

Beskæftigelsesministeriet har anslået prisen for ekstra ni ugers ekstra barsel til 2,6 milliarder kroner om året. Og så kommer vi frem til Støjbergs egentlige budskab: Hun vil tage pengene fra ulandsbistanden. Hvilket er præcis sådan, et protestparti opererer. Hendes udspil handler i virkeligheden om de fremmede.

Annonce:

Skærer man i ulandsbistanden, stiger indvandringen til Europa. Det behøver man ikke sidde i Folketinget for at kunne forstå. Ulandspengene bruges blandt andet til at forebygge illegal indvandring til Europa, men den oplysning ser ud til at prelle af på Støjberg, der tydeligvis går efter at gøre det kommende valg til endnu et flygtningevalg.

Det er et indtryk, der kun forstærkes af det kandidathold, hun offentliggjorde i går. Hele 13 kandidater har en baggrund i Dansk Folkeparti, 11 i Venstre og en enkelt hos de konservative.

Det er folk, der til hver en tid kan spise strammerkage, og som vil gå gennem, ild, vand og Rigsretten for Inger Støjberg, der er ved at skabe en voldsom udgave af det gamle Dansk Folkeparti. Egentligt er der ikke noget overraskende i Støjbergs udspil. Det hører til i afdelingen for protest og provokation. Præcis som hendes pladder om de københavnske saloner, som hun selv har frekventeret så flittigt.

Men når man ser på hendes tal i diverse meningsmålinger, må der være vælgere imellem, som oplever en virkelighed med et nødlidende sundhedsvæsen med alenlange ventelister og mangel på læger og sygeplejersker.

Annonce:

Det samme gør sig gældende på psykiatriområdet, som er blevet udsultet i årevis. Og så er der alle de familier, som nu rammes af de eksploderende energipriser. Det er virkeligheden for flere hundredtusind danskere.

Hjælpepakken på 6000 kroner til 400.000 husstande vil hurtigt vise sig kun at være et plaster på såret. Det var en udskrivning på 2,4 milliarder kroner. Vi ser fordoblinger af energiprisen, og det ser ud til at fortsætte. I Norge og Sverige tales der om hjælpepakker på op mod 30 milliarder kroner.

Herhjemme går mange en kold vinter i møde. Der er brug for politisk handling, for krigen i Ukraine koster dyrt på hele energiområdet. Men Inger Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden. Hun kunne have spillet anderledes ud.

Hun kunne have gjort noget for de mange, som ikke får råd til at tænde for komfuret eller skrue op for varmen til vinter. Hun kunne have sagt, at pengene kunne hentes ved at beskatte de danske og europæiske energiselskaber, som skovler mere end 1400 milliarder kroner hjem i år. I stedet valgte hun ’det sikre’: de fremmede.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
760 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: