Annonce:
Annonce:

Studerende fik bedre karakterer efter cannabis blev forbudt

Et nyt studie viser, at studerende, der har adgang til legaliseret cannabis i gennemsnit får dårligere karakterer og dumper oftere, end andre studerende

Det er slut med at sælge joints på flere 'coffee shops' i den hollandske by Maastricht. Foto: AP/Ermindo Armino
Det er slut med at sælge joints på flere 'coffee shops' i den hollandske by Maastricht. Foto: AP/Ermindo Armino
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

I byen Maastricht i Holland har man ændret reglerne for en række caféer, der tidligere kunne sælge legaliseret cannabis. Caféerne har fået forbudt salget, da Maastricht ligger tæt på grænsen til både Belgien, Frankrig og Tyskland, og derfor tiltrak lige lovlig mange cannabis-interesserede turister.

Derfor indsatte man i Maastricht et forbud for salg til borgere fra andre lande end Holland.

Beslutningen skabte et naturligt eksperiment på Maastricht University, da studerende fra Holland nu havde adgang til legaliseret hash, mens studerende fra andre lande ikke havde – og den mulighed udnyttede de to økonomer Olivier Marie og Ulf Zölitz.

Deres studie, som inkluderer mere end 4.000 studerende, viste sig at have nedslående resultater for ja-siden i debatten om legalisering af cannabis – i hvert fald i forbindelse med raske, studerende. Det skriver The Washington Post, ifølge Videnskab.dk.

Annonce:

Det viste sig nemlig, at de elever, der mistede adgang til legaliseret cannabis forbedrede deres karakterer markant – og øgede deres chancer for at bestå med over fem procent.

Studerende med lavest karaktergennemsnit havde endnu større fordel af forbuddet, og det er vigtigt at lægge mærke til, ifølge forskerne bag, da de også har størst risiko for at droppe ud.

Læs også på Videnskab.dk: Kan mænd styre deres seksuelle ophidselse?

Forskerne mener også, at grunden til forskellen ligger i, at de studerende uden adgang til legaliseret cannabis havde mindre sandsynlighed for at forbruge cannabis, og som resultat ikke led af samme koncentrations og hukommelsesbesvær.

Andre studier har tidligere prøvet at kigge på effekterne af legaliseret cannabis, blandt andet ved at kigge på de stater i USA, der har tilladt brugen af medicinsk cannabis. Men den amerikanske tænketank RAND roser det nye studie og kalder det 'langt bedre end noget, der indtil videre er udført i USA.'

Læs også på Videnskab.dk: Hvor store kan danske edderkopper blive?

Annonce:

Staterne i USA har store demografiske forskelle, og det er svært for forskerne at justere efter. Maastricht-studiet er til gengæld fokuseret på sammenlignelige personer i samme område, endda i samme klasselokaler, og det gør det nemmere at adskille effekten af cannabis fra andre omstændigheder.

Der er dog også andre studier udenfor USA, der ikke finder samme negative effekter ved legaliseret cannabis, som ovenstående.

For eksempel viste et britisk studie i 2016, at der ikke var nogen forskel eller ændring i IQ hos tvillinger, hvor den ene røg hash, og den anden ikke gjorde.

Det nye studie om de studerende fra Maastricht er netop udgivet i tidsskriftet Review of Economic Studies.

Læs også på Videnskab.dk:

Forsker: Jeg har fundet G-punktet

Babys hjerne-tumor indeholdt tænder

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: