Svenske tilstande

Socialdemokraternas Stefan Löfven blev i går fældet som svensk statsminister. Foto: Ritzau Scanpix
Socialdemokraternas Stefan Löfven blev i går fældet som svensk statsminister. Foto: Ritzau Scanpix

SOM FORVENTET blev Socialdemokraternas Stefan Löfven i går fældet som statsminister ved en afstemning i Riksdagen. Anderledes kunne det ikke være efter det svenske valg 9. september.

HER TORDNEDE det højreradikale Sverigedemokraterna, SD, ind i parlamentet som Sveriges tredjestørste parti, og så blev der dømt kaos.

INGEN VIL lege med SD’s formand, Jimmie Åkesson, og hans 61 partifæller, og da hverken rød eller blå blok alene har flertal, er vi tæt på det, som kaldes en regeringskrise.

EN SÅKALDT ’talman’ skal nu på stuegang blandt partierne for at se, om han kan finde en statsministerkandidat, som ikke har et flertal imod sig i Riksdagen.

EN LØSNING kan blive, at Moderaternas leder, Ulf Kristersson, danner regering, fordi Sverigedemokraterna undlader at stemme imod ham i håb om, at Kristersson måske en dag vil tale med SD.

LYKKES DET ikke efter fire afstemninger at finde en statsminister, som et flertal kan acceptere, skal svenskerne til nyvalg.

DET KAN meget vel blive udgangen på det hele. Medmindre de gamle partier besinder sig og accepterer, at omkring en femtedel af vælgerne har stemt på Sverigedemokraterna.

MEGET kan blive bedre i Sverige. Et stort skridt vil være en erkendelse af, at demokratiet ikke kun er forbeholdt en særlig frelst klasse.

PROBLEMATIKKEN er kendt. Der var engang i det forrige årtusind, hvor Poul Nyrup Rasmussen sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene. Situationen kan opstå igen.

VI KAN få svenske tilstande, hvis Nye Borgerlige kommer i Folketinget efter næste valg og bliver tungen på vægtskålen. Som i Sverige er det indvandrerdebatten, der giver næring til den radikale højrefløj.

ET BILLEDE, som gentager sig i en række europæiske lande. I Norge er Fremskrittspartiet blevet stuerent og er nu en del af en borgerlig mindretalsregering. Men absolut ikke uden problemer.

I TYSKLAND er det højreradikale Alternative Für Deutschland blevet det tredjestørste parti i Forbundsdagen, hvilket ikke mindst skyldes, at kansler Angela Merkel fejlbedømte folkestemningen ved flygtningekrisen i 2015.

DET KOSTEDE efter valget i 2017 en seks måneder lang regeringskrise, som først blev løst, da Merkel gik hen over midten og lavede en aftale med SPD.

EN LIGNENDE øvelse kan være løsningen i Sverige. Det kræver, at der skal sluges kameler, men ingen af partierne i de to blokke ser ud til at have nogen appetit.

212 kommentarer
Vis kommentarer