Svigt af en fireårig

Mette Frederiksens populære omkvæd om, at børnenes forældre ’har vendt Danmark ryggen’, er en selvmodsigelse, hvis hun også vil sende kriminelle fra Danmark den anden vej. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksens populære omkvæd om, at børnenes forældre ’har vendt Danmark ryggen’, er en selvmodsigelse, hvis hun også vil sende kriminelle fra Danmark den anden vej. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et både sært og for Danmark uværdigt scenarie finder sted i disse dage. Regeringen vil hente en fireårig dansk pige hjem fra Syrien, fordi pigen er så syg af posttraumatisk stress, at danske myndigheder finder det nødvendigt at evakuere hende fra al-Roj-lejren. Men det skal være uden hendes mor og hendes seksårige bror. Som om det vil mindske pigens stress at miste både mor og bror?

Christiansborg er proppet med angiveligt beslutsomme politikere, der erklærer IS-krigere eller deres børn uønskede i Danmark. Inklusive regeringen. Og som med stort held har bildt danskerne ind, at det er god politik mod islamisme. Det stik modsatte er dog tilfældet.

Lige nu lader vi det bedste – nemlig at der ikke burde være islamister til – være det godes fjende – nemlig at de findes, og vi bør gøre os til herre over dem modsat at lade 19 børn blive radikaliserede mod Danmark. Og endda i lejre uden for lands lov og ret, hvilket efterretningstjenester rapporterer om. Og som regeringen skamløst har forsøgt at skjule for offentligheden, men Ekstra Bladet har afsløret.

Det værste er, at Mette Frederiksen og regeringen ikke alene agerer fejl- og svigagtigt af frygt for at miste stemmer til blå blok. De modarbejder hermed også et stort og bredt flertals udvisningspolitik – inklusive deres egen. For hvis Danmark ikke vil hjemtage kriminelle – muligvis endda landsforrædere – eksempelvis fra Syrien, hvorfor skal Syrien så hjemtage en kriminel syrisk statsborger, som Danmark har udvisningsdømt og gerne vil af med?

Som før skrevet på denne plads: Hvordan skal vi overbevise mellemøstlige lande om, at de skal hjemtage kriminelle fra Danmark, når vi ikke vil hjemtage vores egne? Ingen i regeringen vil svare på dette.

Mette Frederiksens populære omkvæd om, at børnenes forældre ’har vendt Danmark ryggen’, er således en selvmodsigelse. Når vi herhjemme netop har vedtaget, at statsborgerskab kun bør tildeles som noget helt undtagelsesvist og dyrebart, er det, fordi vi her i landet har forpligtet os på at tage ansvar for vores statsborgeres ve og vel. Og IS-krigerne, deres efterladte hustruer og deres børn i lejrene i Syrien er – bortset fra tilfælde med dobbelt statsborgerskab – desværre vore statsborgere.

Ja, det er besværligt. Det er ubekvemt, ubelejligt og uudholdeligt. Ingen ønsker islamister i Danmark. Og vi var såmænd også helst fri for deres børn. Men Mette Frederiksen og kompagnis holdning til de danske børn i Syrien er over tid gået fra pinlig over absurd til uværdig. Foruden sandsynligvis at være farlig.

Det kan ikke skjules – selvom regeringen har forsøgt. Og det blotlægges, når en syg, fireårig pige ikke må få sin mor og bror med til Danmark.