DE FORLANGTE et folketingsvalg. De krævede et stop for Mette Frederiksens egenrådige måde at anvende magten på. De krævede en bred regering som løsning.
TIRSDAG FORLOD Radikale Venstre så forhandlingerne om dannelsen af en ny, bred regering. Og den nyudklækkede radikale formand, Martin Lidegaard, udtalte sig så 'radikalsk’, at det opsummerede hele nederlaget for hans parti: ’Radikale kommer hverken til at være støtteparti eller opposition.’
DET ER DET, andre kalder ’hverken fugl eller fisk’. Udsagnet er et ekko af ordene fra Lidegaards forgænger, Sofie Carsten Nielsen, der ligefrem hævdede, at ’politik er gået i stykker’.
Tillad os at påpege, at Radikale Venstre i egen indbildning oftest forveksler partiets tilstand med nationens. Man forstår ikke, at det kan gå udmærket for landet, selvom det modsatte er tilfældet for Radikale Venstre.
DE RADIKALE gjorde sig til sprechstallmeister for en nederlags-fortælling om, at verden er af lave. Men vi taler om et parti, der oven på sexisme-skandale og diverse desertører i folketingsgruppen længe selv har været i forfald.
PARTIET TVANG tidligt Mette Frederiksen til med lang betænkningstid at udskrive valg. Det gav fem måneders valgkamp. Sofie Carsten Nielsen ville have et nyt, bredt samarbejde. Partiets eget valgresultat og lederens valgresultat blev imidlertid så ringe, at Nielsen måtte gå af.
TIRSDAG STOD HENDES afløser i et ufrivilligt klovneri og kundgjorde, at partiet pludselig vinkede farvel til at være med i det brede samarbejde, de havde hævdet, valget skulle til for. Noget med ’klimaet’ og ’de unge’, lød begrundelsen.
PARTIET HAR været med i forhandlingerne hele vejen. Det er næppe spritny information, hvor de andre partier står på de to emner.
KLOVNE kan som bekendt kendes på deres outrerede påklædning. Politiske klovne kendes på, at de stik mod egen fornemmelse af fornemhed står afklædte. Kan vi antage, at Lidegaard – som formildende omstændighed – er blevet nedstemt af sit eget parti?
DE RADIKALE HAR længe levet i den indbildning, at de er det moralske centrum i Danmark. Alt imens partiet er blevet det modsatte: et udkantsområde i dansk politik. Et fløjparti, om man vil.
VAR DET i øvrigt ikke idéen med den brede regering? At fløjpartier skulle holdes uden for indflydelse? Man aner ironien. Lidegaard og kompagni ser ud til at være blevet ramt i nakken af noget, de selv har kastet.
