TAK, DANMARK

Der blev endnu en gang sat rekord i indsamlingen til julehjælp. Hele 14,8 millioner blev doneret i går. Foto: Jonas Olufson
Der blev endnu en gang sat rekord i indsamlingen til julehjælp. Hele 14,8 millioner blev doneret i går. Foto: Jonas Olufson
Følg Leder

DET ER et yndet omkvæd, at det er en kold tid, vi lever i. Men det passer ikke. Danmark beviste det i går. Og Ekstra Bladet bukker og takker. I går satte vi sammen med Dansk Folkehjælp rekord i vores årlige indsamling til familier, der har brug for en julepakke.

14,8 MILLIONER kroner blev samlet ind på en time. Og dermed er der hjælp til 9257 familier her op til jul. Der findes tydeligvis et andet Danmark end det, vi medier oftest beskriver. Der findes et bedre Danmark, et større Danmark, et godhjertet Danmark.

OMKVÆDET OM sig-selv-nok-samfundet er ikke en sang, der har versefødder at stå på, når nationen først stemmer i med sin oprigtige røst.

DET INTERESSANTE er, at ved hver indsamling hører vi på avisen en del fra ondt-i-røven-typer af den slags, som debat-tråde på de sociale medier plages af. Vi taler her om folk, der angriber enhver ansats til venlighed og hjerterum. Folk, der eksempelvis påstår, at når en enlig mor ryger på et billede, bør hun først ophøre hermed, inden hendes børn foræres en jul. Ellers belønner man misbrug.

TIDENS MORAL påbyder som bekendt, at kun et sundt, regelret levende menneske har en ubesudlet sjæl, som samfundet bør virke for. Folk med dårlige vaner skal man ikke spilde penge på, medmindre det er for at omvende dem eller genopdrage dem.

DENNE INDSTILLING til medborgere fik i går fingeren af de mange danskere, der ved, at næstekærlighed er betingelsesløs. Og hvad julebudskabet går ud på. Og her på avisen lægger vi mest vægt på alle de opmuntrende beskeder, vi har fået i forbindelse med juleindsamlingen. Som en Ole Juul Møller eksempelvis skriver på EB’s Facebook-side: ’Man kan sikkert sige mange underlige ting om Ekstra Bladet, men dét er edderbroderemig god stil ...’

SANDHEDEN ER, at man også får, når man giver. Der var over 100.000, der læste med, da erhvervsbosser i en venlig dyst mellem et hold Vest i Aarhus og et hold Øst i København konkurrerede om at samle flest penge ind. Hold Vest vandt dysten. Men vi er alle sejrherrer ved samlet at have toppet sidste års indsamling med næsten halvanden million kroner.

HER ER et større, godhjertet Danmark, der ikke er delt, men står samlet om at hjælpe dem, der har størst behov. Det er typisk enlige mødre med børn, der får gavekort til den julemad og de julegaver, de ikke har råd til.

TAK, DANMARK.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.