Annonce:
Annonce:

Tal-magi

 

Hver fjerde af de registrerede corona-patienter ligger slet ikke på sygehuset pga. corona. Foto: Emil Agerskov
Hver fjerde af de registrerede corona-patienter ligger slet ikke på sygehuset pga. corona. Foto: Emil Agerskov
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Gennem næsten to år har danskerne haft blikket stift rettet mod antallet af indlagte coronapatienter på sygehusene. Med god grund.

Tallet har nemlig stor betydning for, hvor meget vores yderst pressede sundhedsvæsen kan hjælpe andre patienter. Sundhedsstyrelsen opererer med fire scenarier for, hvor mange coronaindlagte man kan håndtere, før man skal aflyse eksempelvis kræft- eller hjerteoperationer.

Til de interesserede sker det ifølge planen, når vi går ind i det såkaldte ’Scenarie D’ med mere end 800 indlagte med corona og over 150 på intensiv.

MEN NU VISER det sig, at hver fjerde af de registrerede coronapatienter slet ikke ligger på sygehuset, fordi de er hårdt ramt af corona. De har ganske vist haft corona i kroppen inden for de seneste 14 dage, men de er indlagt af alle mulige andre årsager såsom brækkede ben eller psykiske lidelser.

Annonce:

De officielle coronatal er med andre ord totalt på månen. Og det er en skandale, at vi skulle så langt hen i pandemien, før svesken kom på disken.

Man kan selvfølgelig indvende, at det bare har øget befolkningens sikkerhed. Ligesom hvis alle bilers speedometre konsekvent var fejlindstillet, så nålen stod på 100 km/t, når man kørte 75.

PROBLEMET ER bare, at den falske margin rammer alt mulig andet. Behandlingsgarantien er suspenderet. Operationer er aflyst. Børn masse-vaccineres, selvom de ikke selv bliver syge. De er igen-igen hjemsendt fra skole. Kulturtilbud er lukket. Endnu værre var det sidste vinter, hvor det officielle indlæggelsestal nærmede sig 1000, og hvor landet var lukket mere eller mindre ned frem til påske.

VORES SNART to år med corona trækker enorme veksler på os allesammen. Ikke mindst vores børn, som vi i Danmark har valgt at skubbe foran os hele vejen igennem ved at ødelægge deres skolegang, isolere dem i deres hverdag og ved at vaccinere dem for andres skyld.

Annonce:

VI HAR STÅET igennem det, fordi politikerne og myndighederne har bedt os om det. Og tvunget os til det. Det mindste, vi kan forlange den anden vej, er hverken kompensationsordninger, honninghjerter eller statsministerielle taksigelser. Det er gennemsigtighed og troværdighed. Pumpede tal er det stik modsatte og en hån.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: