Tomme ord i 25 år

Følg Leder
EKSTRA BLADET MENER

Nytænkning, tak: Politikerne fra blå stue har i ugens løb sat nye rekorder i tomme, populistiske ligegyldigheder.

Men Grimhøj-moskéen i Aarhus står der stadig, og imamen truede også denne fredag sine undersåtter til at følge et livssyn fra middelalderen. Det skete, selv om Venstres Marcus Knuth ville ’rive moskéen ned og udvise imamerne’, og DF’s Martin Henriksen var parat til at lave en ’følgelov der fortolker grundloven sådan, at Grimhøj kan lukkes’.

Men der var ingen idéer til, hvordan man hjælper de tusinder af børn, unge og kvinder, hvis liv er låst fast i dette middelalderlige livssyn.

Integrationsminister Inger Støjberg var faktisk fornuftens stemme, da hun påpegede, at hvis man jævner Grimhøj med jorden, ’så vil man komme til at se disse mennesker arbejde og plædere for deres fuldstændig vanvittige tanker andre steder’.

Grimhøj er ikke problemets kerne, men kun et synligt symbol, og jeg er ikke parat til at opgive det demokrati og de frihedsrettigheder, vi har brugt generationer på at opbygge i Danmark, for at lukke munden på en håndfuld mørkemænd.

Det mest rystende er, at i 1993 – for 23 år siden – afdækkede Ekstra Bladet samme problemer med formørkede imamer, som vi nu ser TV2 dygtigt gøre. Dengang i 1993 handlede det om den såkaldte baggårdsmoské Minhaj sul Koran i Vanløse. Og dengang som nu krævede politikerne moskéen lukket. Det skete ikke.

Der er heller ikke sket noget for muslimske børn, unge og kvinder. De bliver stadig svigtet af det danske samfund, mens vi på 25. år taler om rabiate imamer.

Ekstra Bladets blogger Geeti Amiri skrev det meget fint i starten af ugen:

Jeg spørger uden en snert af sarkasme: Hvordan kan politikere og meningsdannere forarges over en rabiat imam fra Grimhøj-moskéen, når selv den ’moderate’ imam ikke vil ligestille kvinder med mænd?’

Det her handler ikke om religion, men meget mere om ligestilling. Og om at yde hjælp. Mette Frederiksen opsummerede det sådan her:

Hvis vi kigger på de store skridt, vores samfund har taget fremad, er det jo ikke noget, vi har overladt til folk at gøre individuelt. Hvis man tager kvindekampen i Danmark, så tænker vi jo ikke, at hver enkelt kvinde måtte tage kampen hjemme i køkkenet eller i ægtesengen. Vi overlod det heller ikke til det enkelte barn at tage opgøret med en tyrannisk far eller skolelærer’.

Stærke ord, men også indtil videre kun tomme ord. Lad os få handling bag.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
LIGE NU
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

BREAKINGBREAKING
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+