Tulles store hjerte

MANGE FIK KAFFEN galt i halsen, da Kristian Thulesen Dahl i går pludselig proklamerede, at Dansk Folkeparti er åben over for at modtage flere flygtninge i Danmark.
– Situationen er så kritisk, at der er behov for et nationalt kompromis, udtalte DF-bossen alvorsfuldt.
Er manden mon gået i kloster?

MEN, MEN, MEN. Man genkender den gamle Tulle igen, når man hører betingelserne.
Flygtningene skal isoleres fra det øvrige samfund og pakkes sammen i store, statslige centre. Partifællen Søren Espersen er oven i købet så konkret, at han peger på, at 300 flygtninge udmærket kan indlogeres på en nedlagt flådestation i Sydgrønland!

De skal ikke integreres, men smides ud igen, så snart der er tilstande i hjemlandet, som ligner fred. De får forbud mod at søge arbejde. Og der tilbydes ingen sprogundervisning.

DET ER LIGE præcis det modsatte af, hvad Dansk Flygtningehjælp har udpeget som de mest presserende behov i forhold til at etablere sig på fornuftig vis i Danmark som flygtning:
Adgang til arbejde, sprogundervisning, sports- og fritidsaktiviteter til både børn og voksne, socialt netværk. Og så selvfølgelig tag over hovedet.

TULLES FORSLAG kan diskuteres, hvis vi havde vished for, at en flygtning kun skal være her i et halvt eller et helt år.
Men sådan er verden ikke skruet sammen. Konflikter af den karakter, som vi kender i Syrien i dag, varer i gennemsnit op mod 20 år.
Derfor kan man selvfølgelig ikke isolere flygtninge i centre på ubestemt tid. Hvad med børnene? Skal de spærres inde bag hegn i årevis?

DET ER MISHANDLING at lade mennesker i nød visne hen i passivitet på den måde.
Stort set alle partier giver Thulesen Dahl ret i, at flygtningekrisen – den største siden Anden Verdenskrig 
– gør det ønskværdigt med et nationalt kompromis.
Men ikke på de umenneskelige præmisser, som DF opstiller.

118 kommentarer
Vis kommentarer