Ud af busken

Det skader mediernes troværdighed, at Michael Dyrby er gået i flyverskjul efter afsløringen af krænkelser på hans vagt i TV 2, skriver Brian Weichardt. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det skader mediernes troværdighed, at Michael Dyrby er gået i flyverskjul efter afsløringen af krænkelser på hans vagt i TV 2, skriver Brian Weichardt. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Leder

MICHAEL DYRBY, B.T.s chefredaktør, er forsvundet efter afsløringerne af krænkelser på TV 2 i hans tid som chef.

Han er taget på ’ferie’. Gemt bag skriftlige citater, generelle vendinger og halvhjertede beklagelser. Og ellers bar røv i måneskin. Og det går naturligvis slet, slet ikke.

PRESSEN ER – og skal være – kritisk over for politikere, der siger ’ingen kommentarer’, tager på sygeorlov eller på anden måde gemmer sig for offentligheden.

Derfor er det udtryk for det rene hykleri, når mediechefer vælger det samme magelige flyverskjul som svar på kritik.

MEDIER LEVER ikke af at være elsket af befolkningen. Medier og journalister er ikke som jordemødre eller mineryddere, der entydigt gør noget godt for verden. Medier går i vejen, de er irriterende, og de piller glorien af magthavere, som folk stemmer på. Og sådan skal det være. Men medier lever af troværdighed. Og derfor skal toppen af mediebranchen ikke ligne og tale som billige Mr. Jardex-kloner af de magthavere, vi selv vil stille til ansvar.

HVIS BEFOLKNINGEN ikke kan kende forskel på den måde, mediechefer og toppolitikere opfører sig på, har vi alle et problem.

Og man kan faktisk ikke bebrejde danskerne, hvis de har svært ved at kende forskel på dem. De taler ofte bemærkelsesværdigt ens og angriber andre, mens egne fejl bortforklares.

MEDIERNES TROVÆRDIGHED ryger, i samme øjeblik befolkningen får indtryk af, at mediebosserne taknemmeligt slubrer kaffe i sig med politikerne. Og ikke mindst hvis de bruger de samme krisestyrings-metoder, når lokummet brænder.

Og det gør B.T. og Berlingske i sagen om Michael Dyrbys mange år som chef for et gennem-seksualiseret TV 2.

ANDERS KRAB-JOHANSEN, koncernchef hos Berlingske, ’har tillid’ til Dyrby, som om han var en statsminister, der vurderede sin kriseramte forsvarsminister. Dyrby selv ’beklager’, hvis nogen er blevet stødt. Og nu har han taget fri. Alt sammen billige ekkoer af udslidte Christiansborg-fraser.

DET ER ØDELÆGGENDE for tilliden til medier i Danmark. Og det giver politikerne en oplagt mulighed for at bruge deres yndlings-sætning, når medier fremover vil stille dem til ansvar for deres gøren og laden: ’Hvad med jer selv’.

SÅ DERFOR: Kom nu ud af busken, Dyrby.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag