Uden fædre

Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV 2, takker kvinderne for at bringe den ’usunde’ og ’helt uacceptable kultur’ frem i lyset. PR-foto
Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV 2, takker kvinderne for at bringe den ’usunde’ og ’helt uacceptable kultur’ frem i lyset. PR-foto
Følg Leder

Der har været en sexistisk kultur på TV 2 i en årrække. Det er ikke en nyhed.

Kvinderne, der medvirker i dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, der havde premiere i går på Discovery+, godtgør til gengæld, hvor syg kulturen har været. Man kan håbe, at blotlæggelsen fungerer som et spejl for al mandschauvinisme. Som så efterfølgende græmmer sig i en grad, så det ender med at gavne al arbejdsplads-kultur for alle kvinder. Til al tid.

Men der er noget ufuldstændigt over historien. Den er stort set uden fædre, om man vil. Af gerningsmænd fremstilles kun Jes Dorph-Petersen.

Han beskyldes til gengæld for et overgreb, der næppe kan karakteriseres som andet end voldtægt. Men som dokumentaren ikke dokumenterer. Kan man gå ud fra, at dette havner i Pressenævnet? Måske endda på nævnets eget initiativ? Det er en horribel sagsbehandling af folkene bag dokumentaren. Og den synes at være sluppet igennem, alene fordi Dorph er den eneste officielt udnævnte grimrian i historien.

Vi kommer ikke uden om ironien i, at der er tale om en mediearbejdsplads. Vi medier og journalister himler som bekendt ofte op om, at politikere eller erhvervsfolk med dårlige sager - eller ophavsmænd til udåd i det hele taget - ikke stiller op til kritiske interviews. De i dokumentaren anonymiserede mandlige chefer udgør imidlertid en tåge, der lægger sig hen over hele beretningen. Vi får ikke at vide, hvem der er ansvarlig for hvad. Der synes at være en del gerningsmænd – om man vil – der går fri.

Når TV2’s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, efterfølgende stiller sig frem og siger, at den ’usunde’ og ’helt uacceptable kultur er en vigtig historie at få frem’, og takker de medvirkende kvinder, er det dertil bemærkelsesværdigt.

Direktøren var i sin tid selv som ung kvinde i en slags lære på stationen og havde en affære med forhenværende sportschef Morten Stig Christensen, som hun senere blev gift med. Hvilket naturligvis er helt fint. Men det kalder vel på et par opfølgende spørgsmål, når døren til intimsfæren alligevel er blevet åbnet på vid gab?

Når Michael Dyrby, der i en lang årrække var TV 2’s nyhedsdirektør og i dag er chefredaktør på B.T., ikke vil svare på ret mange af de spørgsmål, som Ekstra bladet har tilsendt ham, men blot skriver en henkastet undskyldning for den daværende kultur – og lader, som om det foregik uden for hans rækkevidde – ligner det en hån mod hans eget fag. Ikke mindst når Anna Thygesen rent faktisk navngiver ham her på eb.dk.

Dyrby 'er overbevist om', han ikke har opført sig, som Thygesen beretter. Det lyder ikke som en klar afvisning fra BT's chefredaktør.

Fra Ekstra Bladet skal der lyde en opfordring såvel som en invitation til opfølgende interviews. Til samtlige mandlige chefer involveret i sexismen på TV 2 gennem årene. Når ingen rigtig nævnes, bliver alle erklæret skyldige. Det virker ikke ligefrem retfærdigt.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.