Jeg giver hermed en uforbeholden undskyldning til de unge kvinder, der har været udsat for seksuelle krænkelser, upassende bemærkninger, mobning og en generel uacceptabel opførsel fra chefer og kollega her på Ekstra Bladet.
Vi har ikke hjulpet, som vi skulle. Vi var de voksne, og vi opførte os som idioter enten i den direkte omgang, eller fordi vi ingenting gjorde. Den største idiot af dem alle er naturligvis mig.
Man vasker som bekendt trapper oppefra og ned, og derfor er det også øverst oppe i ethvert system, at det største ansvar ligger. Men længere nede ad trinnene blev disse unge kvinder også svigtet.
Jeg har viderebragt min undskyldning til de 46 kvinder, der sendte mig et brev i mandags.
Det har været den hårdeste og sværeste uge i min tid på Ekstra Bladet og bestemt ikke kun for mig. Alle medarbejdere er ramt. Men det har samtidig også været den bedste uge i min tid her på Ekstra Bladet. Intet kan nemlig blive som før. Det er en ny tid på Ekstra Bladet.
Vi forlader ikke det fandenivoldske i vores journalistik, de kompromisløse interview, den indædte vilje til at afsløre plat og svindel og hjerte for at hjælpe dem, som ingen andre end Ekstra Bladet tager alvorligt.
Men det skal være trygt at gå på arbejde for alle. Den sexistiske, mandsdominerede kultur er ikke sjov og har i virkeligheden aldrig været det. Nu har vi endelig set det. Jeg har selv været både døv og blind, indtil de 46 modige kvinder stillede sig frem. Så tak for det.
Jeg er flere gange i ugens løb blevet spurgt, om jeg ikke er så stor en del af problemet, at jeg ikke kan være en del af løsningen. Men jeg går ikke frivilligt. Jeg truer med at blive. Jeg har sagt det hele ugen, men leverer det tillige hermed på skrift for god ordens skyld. Overgrebene og den upassende opførsel er sket på min vagt. Derfor er det også min pligt at rydde op.
