Annonce:
Annonce:

Utroværdig

Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DEN ELLERS ALTID smilende Kristian Thulesen Dahl ligner en pryglet hund i disse dage, når han toner frem på tv-skærmen for at kommentere skandalen omkring EU-midlerne.

Det tror pokker, når man er øverst ansvarlig for den værste krise i Dansk Folkepartis 21-årige historie.

VÆLGERNE FLYGTER, og i en troværdighedsmåling fra Megafon, hvor Tulle tidligere har ligget helt i top, er han røget ned på en tredjeplads efter Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke (V).

Det er godt nok noget af en bedrift, når man tager Løkkes tidligere præstationer (GGGI-frås og tøjindkøbene) i betragtning.

INGEN ER i tvivl om, at Morten Messerschmidt er hovedskurken i den betændte sag, og han er da også straks blevet fjernet fra DF-ledelsen, som udgøres af Thulesen Dahl, Søren Espersen og Peter Skaarup.

Men i en privat virksomhed var sagen ikke endt her.

Annonce:

Hele ledelsen var blevet sparket ud, bl.a. fordi den ikke i tide reagerede på de advarsler, som kom fra partiets daværende EU-parlamentsmedlem Rikke Karlsson.

Advarsler, som kunne have sat en stopper for Messerschmidts fiflerier, hvis de var blevet taget alvorligt.

MAND OG KVINDE imellem diskuteres sagen livligt blandt DF’s medlemmer, men kun et fåtal af tillidsfolkene har lyst til at rejse offentlig kritik af frygt for eksklusion.

Dansk Folkeparti er Danmarks mest topstyrede parti. Parolen lyder på kæft, trit og retning, og derfor sidder Tulle fortsat sikkert i sadlen. For hvem skulle efterfølge ham? Martin Henriksen? Nej, vel?

DF-LEDELSEN beder til de højere magter om, at partiets folk frikendes af EU-parlamentets detektiver for svindel og misbrug, og at andre partier også viser sig at have haft en letsindig omgang med skatteydernes penge.

I hvert fald vejrer Tulle og co. morgenluft, efter at det er kommet frem, at både Liberal Alliance og de konservative har haft fingrene dybt nede i EU-kassen.

MIDT I AL bedrøveligheden kan DF-formanden dog glæde sig over, at han sammen med Messerschmidt har vældig gode chancer for at vinde Ekstra Bladets fornemme pris: Årets Nytårstorsk.

I en privat virksomhed var ledelsen blevet sparket ud

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: