DET ER SPEKTAKULÆRT i ethvert land, hvis den øverste spionchef fængsles for at lække statshemmeligheder til pressen. Medmindre vi taler en bananrepublik.
I går stod chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark, Lars Findsen, i Københavns Byret efter at have været varetægtsfængslet i en måned.
HAN ER EN af flere ansatte i de to efterretningstjenester, PET og FE, som er sigtet efter paragraf 109, stk. 1, der kan give op til 12 års fængsel for videregivelse af fortrolige oplysninger.
Findsen fik ophævet navneforbuddet mod sig i byretten. Hvorefter han meget opsigtsvækkende henvendte sig direkte til pressen:
– Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt, det her.
DETALJERNE ER sparsomme. Men Lars Findsen har ret i karakteristikken ’fuldstændig vanvittig’. For er manden skyldig, er historien lige så vanvittig, som hvis han ikke er. I så fald har den mand i Danmark, der ligger inde med flest statshemmeligheder, anvendt dem til skade for rigets sikkerhed.
Vi ved, at FE-chefen i august 2020 blev fritaget fra tjeneste. Det uafhængige tilsyn med efterretningstjenesterne i Danmark, TET, erklærede sig direkte vildledt. En kommission blev straks sat til at undersøge sagen. Men kommissionen frikendte Lars Findsen.
TRINE BRAMSENS forsvarsministerium offentliggjorde endda ministeriets uforrettede sag samme dag som rigsretsdommen mod Inger Støjberg 13. december. Hvilket antyder, at man på dette tidspunkt ikke syntes, man havde en sag, man skulle prale med.
Og det skete med en pressemeddelelse, hvor forsvarsminister Bramsen ligefrem bød spionchefen velkommen tilbage i jobbet fra sin ’hjemsendelse’.
DET ER SÅLEDES vanskeligt at afgøre, hvad der er mest forbløffende: At forsvarsministeren slår porten op for en varetægtsfængslet efterretningschef, eller at Bramsen var uvidende om, at FE-chefen ikke blev løsladt. I hvilke lande kan fængslingen af den øverste spionchef i øvrigt hemmeligholdes for borgerne? Og synes Bramsen, at Danmark skal være sådan et land?
Der spekuleres i en læk om samarbejdet med den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, og at FE-chef Findsen længe har været under observation for at tale med pressen. Et spørgsmål kan i den forbindelse også være, om de fortrolige oplysninger så i det hele taget har været fortrolige.
SIDSTE GANG, en efterretningschef blev stillet for retten, var den forhenværende PET-chef Jakob Scharf.
Han var anklaget for at have overtrådt sin tavshedspligt i en bog, men blev frikendt i alle anklagepunkter på nær ét. Det endte med en bøde på 10.000 kroner.
Vi ved ikke meget. Vi ved blot, at et hvilket som helst udfald i sagen om spionchef Lars Findsen vil være spektakulært. Den går allerede verden rundt. Samarbejdspartnere sidder sikkert og ryster langsomt på hovedet, hvorefter de placerer panden i håndfladen – hvis ikke de ligefrem slår hovedet mod væggen.
