Annonce:
Annonce:

Varm luft fra DR-byen

Da Rørbye Rønn tiltrådte i 2011, kæmpede TV2 og DR om at være størst. I dag har TV 2 dobbelt så mange seere som DR. Foto: Anthon Unger
Da Rørbye Rønn tiltrådte i 2011, kæmpede TV2 og DR om at være størst. I dag har TV 2 dobbelt så mange seere som DR. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

DET ER beundringsværdigt, hvad DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i disse dage slipper afsted med.

Ikke alene står hun med et resultat af sin ’regeringstid’, der ligner det stik modsatte af ’at sikre stærk public service’, som hun ellers ynder at udtrykke sig. Da Rørbye Rønn tiltrådte i 2010, kæmpede TV 2 og DR om at være størst. I dag har TV 2 dobbelt så mange seere. En indiskutabel fiasko.

MEN EFTER 12 år mener generaldirektøren pludselig, at det der med at være digital er noget, Danmarks Radio også bør gøre noget ved. Nogen, der ved noget, må ansættes.

’Vi flytter penge fra indhold til teknologi,’ som Rørbye Rønn siger.

Annonce:

Derpå fyres knap et halvt hundrede medarbejdere Folk, der faktisk udretter noget for licenspengene. Heriblandt – meget omtalt her lige før et valg – journalister, der i programmet ’Detektor’ faktatjekker politikere.

VI MÅ således forstå, at Rørbye Rønn, der med knap fire millioner kr. i årsløn er Danmarks højest lønnede embedsperson, her i 2022 forudsiger, at verden bliver digital. Og at hun er i stand til at træffe svære beslutninger på denne baggrund.

De fleste aner farcen. Og måske også mummespillet. For som vi før har anført, er Maria Rørbye Rønn generaldirektør, fordi hun har sort bælte i bullshit. Hun er i stand til at bilde politikere samt en dysfunktionel bestyrelse ind, at mængden af midler til DR er lig ’sammenhængskraft’. Eller andre abstrakte forestillinger. Kommer politikerne i tvivl, nedlægger hun gerne noget, der fjerner deres tvivl.

Annonce:

DEN SOCIALDEMOKRATISKE regering har med støttepartier stort set rullet de borgerliges besparelse på DR tilbage. Desværre. Man er igen på knap fire milliarder kroner årligt. En formidabel sum, der med en smule rettidig omhu burde kunne finansiere en digital omstilling via naturlig afgang.

DET BEUNDRINGSVÆRDIGE ved Rørbye Rønns virke er således ikke DR’s resultater. Det er ikke den gavn og glæde, institutionen bringer os licensbetalere. Det er derimod hendes evne til at opretholde illusionen herom. Og en massiv mængde støttepenge. Det er ikke indholdet, ja, det er end ikke en ambition om indholdet. For herfra kan man bare ’flytte penge’. Hvis man eksempelvis har været ti år for længe om at blive digital.

DR HAR lykkeligvis mange dygtige medarbejdere. Som producerer fornemt indhold. Men man har indtryk af, at det i stigende grad sker på trods snarere end på grund af den nuværende ledelse. Og man ved bare, at i stedet for at ’flytte penge fra indhold’ burde de være flyttet fra forvaltning samt diverse projektkontorer. De burde være flyttet fra DR's højloftede etager for varm luft.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
312 kommentarer
Vis kommentarer

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: