Velkommen til de gode udlændinge

DEN SOCIALDEMOKRATISKE regerings lempelser af udlændingeloven er ’positive’ og ’fornuftige’, siger dansk erhvervsliv til Information. Og det har dansk erhvervsliv ret i.

Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard hopper for tiden rundt og råber ’løftebrud’, som står huset i lys lue. Borgerlige – eksempelvis Venstre, men særligt Dansk Folkeparti – forsøger at opbygge en forurettelse over, at Socialdemokratiet fraviger det såkaldte ’paradigmeskifte’, hvor flygtninge skal sendes hjem.

DEN BÆRENDE væg i dette DF-byggeri er en meget omtalt erhvervsordning, som Socialdemokratiet vil indføre. En flygtning kan fastholde sin opholdstilladelse, hvis flygtningen har været i arbejde uafbrudt i to år.

ERHVERVSLIVET MANGLER arbejdskraft. I Danmark har vi ikke reproduceret os selv siden 1969. I Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Dansk Erhverv er man helt med på, at flygtninge og indvandrere i Danmark skal være selvforsørgende eller hjemsendes. Men det er blot en grund til at rose regeringens tiltag. Motivationen øges.

Derfor er der ’god ræson i at give flygtninge, der har været i arbejde i to år, mulighed for at få forlænget deres ophold i Danmark,’ som underdirektør i Dansk Erhverv Stine Pilegaard Jespersen siger til Information.

NATURLIGVIS SKAL asylsystemet ikke anvendes til at rekruttere arbejdskraft. Det skal derimod en melding om, at den gavnlige indsats fra en indvandrer er værdsat her i landet.

Ingen er uenige i, at parallelsamfund skal bekæmpes. Eller i at ghettoer ikke er et gode. Men derfor bør Dansk Folkeparti ikke få lov til at gidseltage Danmark med en irrationel udvisningspolitik. Derfor bør nationen i stedet langt om længe få sig en ordentlig integrationspolitik.

DEN OMTALTE erhvervsordning har været testet før. Den blev afskaffet af ’Inger Støjbergs 114 stramninger’ i 2018. Ifølge Weekendavisen endda helt overflødigt. Fra 2011 frem til 2018 blev der faktisk ikke givet en eneste opholdstilladelse til en flygtning på grund af ordningen. Flygtninge får således blot forlænget deres ophold med en god og ihærdig indsats.

DETTE ER ’POSITIVT’, ja. Vi mindes en fornuftig udtalelse fra en tidligere statsminister i en nytårstale: ’I aften vil jeg sige til alle jer med udenlandsk baggrund, der med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig: I er velkomne. I gør det godt. Bliv ved med det.’

De borgerlige har tydeligvis glemt at skrive sig egen fornuft bag øret.

469 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere