Verden bliver bedre

DET GÅR FREMAD i verden. Det står sjældent i Ekstra Bladet. Eller i nogen anden avis for den sags skyld. Men det er sandt – socialdemokrater høje på magt, coronavirus, Trump, islamister, global opvarmning, Rasmus Paludan osv. inklusive – det går bedre.

NEW YORK TIMES’ politiske kommentator Nicholas Kristof skrev om det i begyndelsen af dette år (bragt i Politiken):

’Alle de dårligdomme, du bekymrer dig over, er virkelige nok. Men det er også sandt, at siden det moderne menneske opstod for cirka 200.000 år siden, var 2019 formentlig det år, hvor der var mindst sandsynlighed for, at børn døde, at voksne var analfabeter, og at mennesker led af pinefulde og invaliderende sygdomme.’

Det er værd at minde sig selv om en gang imellem.

Måske ikke mindst, når man bor i et land, hvor blæsevejr udråbes som ’ekstremt vejr’.

DET VAR OGSÅ dette budskab – at verden netop bliver bedre år for år – den svenske statistiker Hans Rosling var rejsende i. At vi alle kan tilbringe et helt liv med at læse avis, se tv og samtale med naboen over hækken, uden at det bliver fremhævet, at verden går fremad.

Hans Rosling døde i 2017. Men hans video-lektioner kan findes på nettet. Og som vi skrev her i Ekstra Bladet i anledning af Roslings død:

’Mennesket bliver mindre og mindre voldeligt, mere og mere tolerant, mindre og mindre syg, lever et bedre og bedre liv, og fattigdom er faldende som aldrig før. Ikke ligefrem en historie, der løber kloden rundt, vel? Ikke en fortælling, der kører i selvsving på de sociale medier. Ikke en del af den daglige meningsudveksling.’

AF DEBATTRÅDEN efter New York Times-artiklen bragt Politiken fremgår det imidlertid, at Politiken-læserne har det vanskeligt med, at det går bedre i verden. Som en Niels Castberg Frederiksen skriver: ’Jeg bliver sgu lidt træt af denne her ’huset står i brand, men vi har aldrig haft det varmere, så op med humøret’-tankegang.’

Og andre læsere fastholder tillige pertentligt deres bekymring. Hvis den fattige verden udvikles, vil mennesker herfra forlange samme goder som i Vesten, og CO2-udledningen vil ingen grænser kende, fremføres det. Og som en Peter Jensen skriver: ’Jeg kan ikke nøjes med at få at vide, at verden på mange måde var værre før, det er ikke min virkelighed.’

’VIRKELIGHED’ er nøgleordet her.

Hvis man fastholder en forudfattet mening om virkeligheden, er det selvsagt hensynsløst såvel som ufølsomt, hvis nogen godtgør, at der findes et alternativ. Ja, ikke alene et alternativ, men endda en mere virkelig virkelighed.

Man kan ikke bare komme og tage mismodet fra folk. 

153 kommentarer
Vis kommentarer