Annonce:
Annonce:

Vi takker Radikale

Det er muligt, at det kommer bag på dem; det gør det også på os selv, men vi takker Radikale Venstre for, at danskerne skal høres. Foto: Jens Dresling
Det er muligt, at det kommer bag på dem; det gør det også på os selv, men vi takker Radikale Venstre for, at danskerne skal høres. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Lederen
EKSTRA BLADET MENER

Det er sjældent, vi takker Radikale på denne plads. Men de skærer ret igennem. De stiller minkkommissionsskabet, hvor det skal stå.

Ikke mere ’advokatvurdering’ eller ’advokatundersøgelse’. De færreste kan alligevel finde ud af, hvad det hedder.

Fredag spurgte Ekstra Bladet Mette Frederiksen på det ombejlede og forkætrede pressemøde, hvorfor hun ikke bare gik af. Det var der ’ikke belæg for,’ hævdede statsministeren. Lørdag har Radikale så givet en direkte ordre til statsministeren: ’Udskriv valg’. Ellers vælter Radikale den socialdemokratiske regering, siger de.

Annonce:

Og ja, Mette Frederiksen har fået en opsigtsvækkende lang, lad os bare kalde det ’læsepause’, i forbindelse med det ultimative krav om et valg. Partiets mistillid har åbenbart en komisk omfattende inkubationstid. Statsministeren kan begynde at forberede en åbningstale i Folketinget i oktober med påbudt slutning om folketingsvalg.

Men Radikale har hermed ikke alene disrupted – som det hedder med et moderne ord – den socialdemokratiske regerings plan om at lulle forestillingen om et politisk ansvar i søvn. De har tillige afbrudt de borgerliges vraltende twittergang, svangre med det forfængelige håb, at jurister vil finde, at Mette Frederiksen kan dømmes i en rigsret. Hvad al læsning af de fremmeste professorer på området modsiger. Og hvorfor så spilde penge og borgeres tid på det?

Sofie Carsten Nielsen og kompagni skal derfor roses for at kalde den, som man siger. Uagtet at valget alligevel var op over, eller om motivet er, at de gerne vil køre i ministerbiler til efteråret.

Annonce:

Hvis ’retsstaten’ ’demokratiet’ og’ tilliden til politikerne’ er ’på spil’, som borgerlige kommentatorer har dannet et råbekor omkring, så lad det komme an på en prøve hos vælgerne. Lad danskerne selv afgøre, hvem der skal straffes. Hvad enten de gør det ud fra en ’objektiv’ eller en ’subjektiv’ betragtning - for nu at referere kommissionsrapporten.

Mette Frederiksen er med garanti rasende på Radikale Venstre over på denne vis at blive frataget styringen. Og de fremmeste opponenter på den borgerlige barrikade står lige nu og stirrer forbløffet på deres fakler, der er gået ud med en hvislende lyd.

Men det er både ret og rimeligt at overlade såvel retssikkerhed som ikke mindst demokrati til borgerne. I stedet for at disse hver dag skal læses og påskrives, hvad det går ud på. I stedet for at politikere, kommentatorer og vi medier opfører os, som om begge størrelser er for vigtige til, at alle må være med.

Det er et problem, at man hen over skulderen på Mette Frederiksen kan se et embedsværk, der ligger i ruiner. Ligesom det borgerlige Danmark stadig ligner en svagbørnskoloni, hvis udflugtsbus er væltet.

Annonce:

Vi sætter et kryds - om ikke på stemmesedlen så i kalenderen - for den dag, vi var enige med Radikale Venstre: Ja, der er brug for at høre danskerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
710 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: