SAMTLIGE DANSKERE, der en dag stifter bekendtskab med dagpengesystemets dræbende hamsterhjul, skal måske takke Ekstra Bladets journalist Brian Weichardt.

Da statsministeren gæstede avisen i mandags, gav han hende nemlig en lys idé: Hvad med at slette alle regler på beskæftigelsesområdet og starte forfra?

– Jeg tror, det kunne være en god øvelse, lød svaret fra Mette Frederiksen.

I SIN NYTÅRSTALE erklærede hun, at regeringen vil gøre præcis dette på ældreområdet. Det er naturligvis også en måde at købe sig tid på efter to et halvt års dødvande, hvor der intet er sket.

Men nu sker der måske noget for de gamle. Og bagefter kan turen komme til beskæftigelsesområdet.

DET ER TILTRÆNGT og længe ventet. Dagpengesystemet er en vanvittig jungle af rigide regler. Uanset om du er langtidsledig, nyuddannet eller almindelig lønmodtager, der står uden arbejde i få måneder, ender du i et spind af bureaukrati. Dertil kommer den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der beviseligt er for syge til at arbejde, men som alligevel får stemplet ’jobparat’.

Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne koster mellem 12 og 13 milliarder kroner om året. Præcis hvor mange der reelt kommer i job, ved ingen.

JOBCENTRENE I KØBENHAVN har gennem mindst to år ikke henvist en eneste af kommunens godt 20.000 ledige til et job. I stedet har man opfundet egne regler, så det reelt ikke havde nogen konsekvenser at sige nej til arbejde. Vi har både et system og en virkelighed, der ikke fungerer.

Siden Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen, har hun rejst med en anekdote om, at det ville tage nærmest tre døgn at printe dagpengelovgivningen og to lastbiler at bringe den ud. Hvorfor har hun så ikke set lyset noget før og gjort noget ved det?

SELV NU – hvor den historisk lave arbejdsløshed nærmest inviterer til et opgør med jobcentrene – siger Mette Frederiksen til Ekstra Bladet, at hun ikke vil sætte noget i gang med det samme. Først gælder det ældreområdet. Som om to ministerier ikke kan arbejde sideløbende.

Ekstra Bladet tør godt love, at statsministeren ikke får lov til at glemme sine ord. Vi bliver ved med at spørge.