Volden i Skippers baghave

TORSDAG LOD Enhedslistens Pernille Skipper sig afbilde på Facebook med et krus kaffe, hvor hun i en fredelig stund sidder på hug foran to ænder, der fodres med brødkrummer:

’Påskeferie, solskin og jeg har fået to nye venner i min Nørrebro-baggård. Jeg håber, at I alle sammen nyder fridage og solskin. Hvis I mangler fred og ro, kommer I bare til Nørrebro,’ lød teksten.

DER ER MEGET at sige herom.

Det mest interessante ved at betragte Enhedslisten og venstrefløjen forholde sig til, at uromagere – primært grupper af indvandrere – gik til angreb på politiet på Blågårds Plads på Nørrebro, er, at det gør de ikke.

Man forholder sig ikke til det. Den slags taler man ikke om på venstrefløjen. Blandt rige mennesker er det upassende at tale om et stort forbrug af penge. Selv om pengene er der – og anvendes. Hvilket tillige er en klassespecifik norm. Den tjener at lægge afstand mellem virkeligheden og et ønske om virkeligheden, hvor man ikke er defineret ved sin rigdom, men ved mere ædle karakteristika: viden, ære, dygtighed, medmenneskelighed og så videre.

EN PENDANT findes på venstrefløjen:

Her er det upassende at tale om voldelige indvandrere, lovreligiøst parallelsamfund og i det hele taget fænomener, der byder forestillingen om lykkelig ligeværdighed og mangfoldighed imod. Også selvom en anden virkelighed står i lys lue på nærmeste gadehjørne. Man tysser på ytringer om volden i egen baghave og taler så højt, man kan, om godheden og lykken i fællesskabet.

EKSEMPELVIS lod Pernille Skipper tidligere på ugen sine Facebook-følgere vide, at Rasmus Paludan med sit had og sine provokationer ’ikke har noget at gøre i vores dejlige og mangfoldige bydel’.

Hvilket fik Weekendavisen til onsdag at spørge:

’Hvis Pernille Skippers Nørrebro er så dejligt, hvorfor går store grupper af borgere så til koordineret angreb mod betjente og tilfældige biler? Hvis der er så mangfoldigt, hvorfor er der så en bestemt borger, der ikke har ’noget at gøre’ netop her? Og måske endnu vigtigere: Hvis det hele skyldes Rasmus Paludan, der blandt andet kalder Koranen en ’luderbog’, hvorfor stoppede urolighederne så ikke, da voldsmændene havde fordrevet ham fra Nørrebro?’

WEEKENDAVISEN fik ikke noget svar.

Det manglende svar overrasker ikke. Det lægger sig i slipstrømmen af en snart mangeårig blotlæggelse. 

At venstreorienteredes forestilling om det mangfoldige samfunds godhed ikke matcher virkeligheden, har faktisk været en norm siden Murens fald. Alle kan eksempelvis i dag se, at Christiania ikke er et rummeligt samfund, når christianitter nægter en cykelsti adgang, og at det derimod er det omgivende samfund, der er rummeligt. Dette får så en del venstreorienterede til at stikke fingrene i ørerne, lukke øjnene og råbe ’la-la-la-la’, så højt de kan.

DET ER DET samme, Pernille Skipper forsøger med sit Facebook-opslag med de to ænder. Det er et forsøg på at undgå såvel at lytte til som at tale om en ubekvem virkelighed. Alt er godt. Intet at se her. ’Håber, I alle nyder fridage og solskin.’

Ikke blot ser man hermed, at venstrefløjen i sin benægtelsen af mangfoldighedens manglende velsignelse ligner de riges selvbedrag om, at penge er irrelevant som definition af deres liv.

Pernille Skipper og kompagni hævder at bo i det gnidningsfrie fællesskab. Men som i andre tilfælde af aristokratisk selvgodhed er det en maske, man tydeligt kan se, de holder op foran sig på en tynd pind.

325 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere