Whiskybælte-partiet

Følg Leder

DER ER TRÆNGSEL på den yderste højrefløj. Nye Borgerlige har samlet tilstrækkeligt med underskrifter til at kunne opstille til næste folketingsvalg, og Dansk Samling og Danskernes Parti er på vej.

Nye Borgerlige, der er opstået, fordi stifterne mener, at Dansk Folkeparti er alt for blødsøden i sin udlændingepolitik (!), præsenterede sit program i går.

PARTIETS TRE HOVEDKRAV til en ny borgerlig regering handler derfor om flygtninge og indvandrere.

Der skal for det første indføres totalt asylstop. For det andet skal retten til offentlig forsørgelse knyttes til det danske statsborgerskab. Og for det tredje skal kriminelle udlændinge udvises efter første dom.

Derved sparer staten ifølge partiprogrammet 36 milliarder kroner, som skal bruges til at sænke diverse afgifter.

OG SÅ SKAL DET vel også lige nævnes, at Nye Borgerlige vil have Danmark ud af EU hurtigst muligt. Og have topskatten fjernet. Det sidste er en selvfølge, da Saxo Bank-milliardær Lars Seier Christensens bror, Peter, er medstifter af partiet.

Partiboss Pernille Vermund forsøgte ved det seneste valg at komme ind på Christiansborg for de konservative, men hendes godt 2000 personlige stemmer i whiskybæltet rakte ikke til at slå Mette Abildgaard.

EFTERFØLGENDE MENTE Vermund, at den konservative folketingsgruppe er en samling svagpissere, som ikke har mod til at føre anstændig borgerlig politik, og at hun derfor ville stifte et nyt parti.

Ikke fordi hun havde lyst til det, sagde hun, men af hensyn til den danske befolkning. Og at hun ville pege på sig selv som statsminister, hvis Nye Borgerlige kom på tinge.

BÅDE SØREN PAPE og Thulesen Dahl frygter, at Pernille Vermunds whiskybælte-parti vil hugge vælgere fra dem.

Derfor er Dansk Folkeparti gået i offensiven med bemærkninger om, at Nye Borgerlige er et usympatisk overklasseparti, og at Vermund kun tænker på at beskytte sig selv og sin grønne Jaguar mod indvandrere.

VI SER FREM TIL mange herlige hundeslagsmål på højrefløjen, men advarer kraftigt imod, at Nye Borgerlige bliver repræsenteret på Christiansborg.

Der er rigeligt med udlændinge-superstrammere i Folketinget i forvejen.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.