Yder-Danmark slagtet

UDKANTS-DANMARK er dansk politiks svar på julestads: En stor sæson-kasse med flot krimskrams og løfter, som man hiver frem fra pulterrummet, når der er valg. Og bagefter pakker man det hele ned i igen til næste gang.

KRAFT og realiteter bag ordene er udeblevet i årtier fra politisk hold. Blå og rød blok har været lige store i slaget i valgkampene og bagefter fortrængt det meste.

THORNINGS charmetur de seneste to dage er sådan set et meget godt billede på, at vi har højsæson for provins-smiskeri a la Christiansborg: 12 byer på to dage og nye glædestrålende smil hver gang hun hopper af og på bussen. De omkringstående får en rose og en selfie med statsministeren, tv-stationerne får nogle gode fotos, og så fortsætter bussen, bilkonvojerne og pressen det store roadshow.

BÅDE LØKKE og Thorning er med på, at Udkantsdanmark er nødlidende, og at det gør ondt på mange mennesker og opvoksende generationer. Tre ud af fire nye private job gror frem i de store byer som København og Aarhus. Men selv pænt store, dynamiske lokalsamfund mister makron-bunden, når staten og regioner f.eks. lukker kaserner, sygehuse og politistationer. Uden at noget andet i god tid kommer i stedet. De små sygehuse længes de færreste patienter efter, men de savner arbejdspladserne og den identitet, det giver byen.

UDFLYTNINGEN af statslige arbejdspladser er en af mulighederne for at hjælpe hensygnende samfund, som politikerne ofte lægger frem som lækkerbisken for vælgerne. Valg efter valg. Ikke en mirakelkur, medgiver en forsker. Men det virker. Og det bliver stort set ikke brugt.

REGERINGEN nåede lige at få svunget en såkaldt ’udkantspakke’ på disken, inden valgkampen gik i gang. Men selv statsministeren var varsom med at overlancere den. ’En blandet landhandel, hvor en del ikke koster noget, for det er en form for afregulering’, som hun smukt omskrev regeringens billige tankegang: At udkantskommunerne får lov at plastre de danske kyststrækninger til med byggeri. Hvor fremsynet!

84 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere