Ynkelig retræte

Statsminister Mette Frederiksen tør åbenbart ikke løse sagen om placeringen af et udrejsecenter. Foto: Philip Davali
Statsminister Mette Frederiksen tør åbenbart ikke løse sagen om placeringen af et udrejsecenter. Foto: Philip Davali

Lad os tale om Socialdemokratiets afmagt. Og hvor velgørende den er.

Nu har alle vi medier i halvandet år berettet om den socialdemokratiske regerings magtfuldkommenhed, som er fremkaldt af de alt for servile støttepartier. Såvel som en selvskadende og hjælpeløs opposition.

Fiaskoen for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes i forsøget på at placere udrejsecenter for udviste kriminelle på Langeland afdækker derfor en vigtig pointe: Regeringen er ikke usårlig.

Evner Folketinget ikke at udfordre, er regeringen udmærket i stand til at spænde ben for sig selv.

Man skal bide mærke i regeringens ynkelige retræte i denne sag.

Tesfaye kan som minister administrativt bare beslutte at holde fast i Langeland. Men han tør ikke. De borgerlige turde trods alt pege på og beslutte sig for øen Lindholm, da de havde vagten.

I tirsdags så man endda statsminister Mette Frederiksen stå og træde sig selv over tæerne:

– Hvis ikke der er et flertal for at placere et nyt center, så er der risiko for, at midtjyderne skal fortsætte med at have denne her opgave, lød det fra Mette Frederiksen med hensyn til det nuværende center på Kærshovedgård ved Ikast.

– Det er absolut et problem. Og det håber jeg også, at et flertal i Folketinget vil forholde sig til, sagde hun.

Et flertal i Folketinget har dog allerede forholdt sig til det. Statsministeren kan dermed løse det så let som ingenting. Hun kan enten tilslutte sig de borgerliges forslag om Lindholm eller bede sin minister om at have bag i buksen og holde fast i Langeland, hvis hun synes, det er så urimeligt over for midtjyderne. Men Mette Frederiksen tør åbenbart heller ikke.

I mellemtiden debatterer politikerne på de sociale medier. Lad os her fremhæve Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, netop med argumentet: ’I kunne løse det hele i morgen ved at acceptere løsningen med en øde ø.’ Hvorpå indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad replicerer: ’Vildt, du er så arrogant over for borgerne i Kalvehave, at du kalder Lindholm en øde ø.’ Vi må gøre Kaare Dybvad opmærksom på, at det ’vilde’ er, at landets indenrigsminister ikke ved, hvad en øde ø er.

Nu kommer der så ikke til at ske noget før efter kommunalvalget i efteråret. Derefter er det sandsynligt, at der fortsat ikke sker noget, og at ’midtjyderne skal fortsætte med at have denne her opgave.’ Det gode er dog, at vi alle – samt regeringen selv – har fået demonstreret, at den ikke er magtfuldkommen.