Letland tillader virksomheder at fyre vaccinenægtere

En ny lov giver lettiske virksomheder lov til at fyre ansatte, som nægter at blive vaccineret mod coronavirus

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på dagens coronatal herhjemme.
Følg Nyheder

Ingen vaccination kan koste jobbet.

Letland giver nemlig virksomheder lov til at fyre medarbejdere, der enten nægter at blive vaccineret mod corona eller overgå til eksempelvis hjemmearbejde.

Det står klart, efter at landets parlament har vedtaget en ny lov herom. Den træder i kraft 15. november.

Ikke egnet
Den nye lov giver lettiske virksomheder mulighed for at hjemsende uvaccinerede medarbejdere uden løn, hvis de nægter at blive vaccineret eller arbejde hjemmefra.

Derefter kan virksomheden fyre medarbejderen, hvis denne ikke bliver vaccineret senest tre måneder efter hjemsendelsen.

'Der er grund til at tro, at sådan en person ikke er egnet til stillingen', skriver den lettiske regering i et indlæg til parlamentet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En patient får behandling på intensivafdelingen på et sygehus i hovedstaden Riga. Foto: Janis Laizans/Ritzau Scanpix
En patient får behandling på intensivafdelingen på et sygehus i hovedstaden Riga. Foto: Janis Laizans/Ritzau Scanpix
 

Overfyldte hospitaler
Letland var det første land i Den Europæiske Union, der på ny lukkede ned i efteråret, fordi antallet af smittetilfælde med corona steg.

Mange hospitaler i Letland er så overfyldte, at myndighederne har måtte oprette corona-faciliteter i hospitalernes parkeringskældre og på gangene.

Kun omkring 61 procent af den voksne befolkning i Letland er færdigvaccineret. Gennemsnittet for EU ligger på 75 procent.

I USA har præsident Joe Biden indført vaccinekrav for alle offentligt ansatte ...

Biden har indført vaccinekrav for 100 millioner amerikanere og siger, at 'vores tålmodighed hænger i laser'.

Vaccinekrav hos Mærsk
Herhjemme har A.P. Møller - Mærsk netop annonceret, at kontoransatte fremover skal være vaccineret mod corona, hvis de ønsker at møde fysisk op på kontoret.

Det sagde Søren Skou, der er topchef i virksomheden, til Berlingske onsdag.

Mærsk er den første større virksomhed i Danmark til at indføre kravet, der både vil gælde i Danmark og en række andre lande, skriver avisen.

Ifølge topchefen vil kravet om vaccination blive sat i værk 'inden for de næste tre måneder'.

Fordi det i nogle lande er svært at få fat i vacciner, vil det dog ikke komme til at gælde i alle lande.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby