Mænd kaprer passagerbus i probritisk område nær Belfast

En bus blev søndag kapret og stukket i brand i en forstad til Belfast. Det er anden gang på en uge, det sker

Også i sidste uge var der uro i Nordirland. Her ses betjente ved en brand i forbindelse med en demonstration i Belfast onsdag aften. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Også i sidste uge var der uro i Nordirland. Her ses betjente ved en brand i forbindelse med en demonstration i Belfast onsdag aften. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Følg Nyheder

Fire mænd kaprede søndag aften en bus i et probritisk område i Nordirland og stak ild til den.

Det oplyser myndighederne.

Politiet oplyser, at det modtog en anmeldelse om kapringen i Belfast-forstaden Newtownabbey klokken 19.45.

- Det blev rapporteret, at fire mænd steg om bord på bussen og beordrede passagererne ud, før bussen blev sat i brand, udtaler nordirsk politi i en erklæring.

Busoperatøren Translink oplyser, at chaufføren og et mindre antal passagerer kom sikkert ud af bussen.

- Vores chauffør er meget rystet, oplyser Translink i en erklæring.

- Vi er meget skuffede over dette skræmmende angreb på vores personale og offentlige transporttjenester i området. Vi fordømmer denne adfærd og arbejder tæt sammen med politiet for at undersøge denne hændelse, tilføjes det.

I sidste uge kaprede to maskerede og bevæbnede mænd en anden bus og satte ild til den.

Lokale medier skriver, at angrebene er forbundet til spændinger over handelsbarrierer i forbindelse med brexit.

Der har siden foråret været nye bølger af uro i både hovedstaden Belfast og andre dele af Nordirland.

Det har især været den probritiske side af Belfast, der har været præget af uroligheder.

Volden er opstået midt i en voksende frustration blandt de mange nordirere, som er tilhængere af en tæt tilknytning til resten af Storbritannien.

De er blandt andet utilfredse med nye handelsbarrierer, der er opstået som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

Både politikere og politi har betegnet volden som de værste uroligheder i Nordirland i årevis.

Derudover har USA's udenrigsministerium udtalt, at Langfredagsaftalen fra 1998, som var med til at sætte en stopper for årtiers konflikt, ikke må blive 'et offer' for brexit.

Omkring 3500 mennesker blev dræbt under den 30 år lange nordirske konflikt, der ofte blot kaldes 'The Troubles'.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.