Annonce:
Annonce:

Medie: Ukrainsk kommandocenter udsat for russisk missilangreb

Ukraines regering oplyser til medie, at kommandocentre i Kijev og Kharkiv er blevet ramt af russiske missiler

Der er nu hørt høje brag udenfor hovedstaden Kijev. Det er endnu ikke bekræftet præcis hvad bragene kommer fra fortæller Ekstra Bladets reporter Peter Keldorff som befinder sig i Kijev.
Annonce:

Militære faciliteter i hovedstaden Kijev og byen Kharkiv er blevet udsat for missilangreb.

Det oplyser det ukrainske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I flere uger er spændingen omkring Ukraine vokset. Natten til torsdag skete det så: Rusland angreb Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte natten til torsdag til pressen.

Han fortalte, at han havde givet tilladelse til en militær operation i Østukraine. Lande, der forsøger at blande sig, vil få konsekvenserne at mærke, sagde Putin.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skrev få timer senere, at russiske tropper var ankommet til den sydøstukrainske by Odessa. Byen ligger ved Sortehavet. Også byen Marjupol, som ligger i Donetsk, er ifølge Ukraine under angreb.

Det russiske militær har senere sagt til Reuters, at beretninger om, at russiske tropper skulle være ankommet i Odessa, er falske.

Ifølge Interfax indledte Rusland militære angreb mod ukrainske militærfaciliteter klokken 5. Det fremgår ikke klart, hvilken tidszone der er tale om.

Østukraine huser Donetsk og Luhansk, der begge har erklæret sig selv som selvstændige republikker.

Putin påstår, at etniske russere i de to republikker bliver udsat for angreb af ukrainere. Han kalder Ruslands militære aktion for 'selvforsvar'.

Tidligt torsdag morgen meldte Interfax om, at Rusland havde iværksat angreb med missiler mod militære faciliteter i Ukraine.

Blandt andet et kommandocenter i byen Kharkiv skulle have været mål for missiler. Det samme skulle en militærfacilitet i Ukraines hovedstad, Kijev.

Flere medier har desuden meldt om øjenvidner, som hører eksplosioner flere steder i Ukraine. Blandt andet i Kijev skulle indbyggere have hørt eksplosioner i det fjerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: