Instagram dræber de gode øjeblikke

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Louise Meyer, freelancejournalist og nybagt mor, fortæller i denne uge om selfie-relaterede tvangshandlinger

Nybagt mor Louise Meyer har lige været på spaophold, hvor flere venindepar fik ødelagt deres tur af de sociale medier. Så kom hun i tanke om, hvad hedes farmor ville have sagt. Foto: Linda Johansen
Nybagt mor Louise Meyer har lige været på spaophold, hvor flere venindepar fik ødelagt deres tur af de sociale medier. Så kom hun i tanke om, hvad hedes farmor ville have sagt. Foto: Linda Johansen

Min telefon glider ud af hænderne på mig. Den afgiver et højt klask på gulvet. Alle de forelskede par, der ligger og fletter ben og nyder udsigten over Østersøen fra chaiselongerne i spabadet, vender hovedet efter mig med let rynkede bryn. Jeg har afbrudt både stilhed og idyl med min telefon, fordi jeg prøvede at lave en story til instagram.

Forleden var jeg i Ystad med min veninde på spaophold. Vi skulle overnatte på hotellet, spise treretters middag og have lidt godt i glasset, og for mig var det allerførste gang, jeg skulle sove uden min søn, der stadigvæk vågner adskillige gange om natten.

Kø ved vaffeljernet
I ren begejstring over at have udsigt til en hel nats uafbrudt Tornerose-søvn hev jeg således min telefon op af lommen flere gange for at dokumentere det fantastiske sted og lade min håndfuld af Instagram-venner se, hvilken overdådig luksus der var overgået mig.

Jeg opdagede imidlertid hurtigt, at det ikke kun var mig, der havde haft telefonen lige lidt for langt fremme for at vise verden mit lækre spa-liv. Tre andre veninder var også af sted på tur, og de formåede eksempelvis at skabe kø til vaffeljernet ved morgenmadsbuffeten, fordi den ene veninde skulle filme den anden veninde øse dej op på den helt rigtige, graciøse Instagram-agtige måde. Ligesom de stort set ikke talte sammen under middagen om aftenen, fordi de sad med deres telefoner, ligesom den ene veninde afbrød sin morgen-luntetur, fordi hun måtte sidde på hug på badebroen på en måde, der så vældig ubehagelig ud, for at dokumentere både havudsigt og løbetøj, og ligesom de alle tre ihærdigt sørgede for at holde deres ansigter med fin makeup over vandoverfladen.

Kammede over i pejsestuen
For mit eget vedkommende kammede det over inde i pejsestuen med udsigt over havet. Jeg blev i hvert fald pinligt opmærksom på min egen selvpromoverende adfærd, og med røde kinder og ditto ører listede jeg ud og lagde telefonen tilbage i lommen på badekåben. Det var måske nok lidt malplaceret at sidde der og forsøge at indfange udsigten og mine blege stænger.

Min veninde og jeg dryssede i stedet fra pejsestuen og ned til et lille udendørs bad. Der var ikke rigtig nogen billedskøn, og dermed heller ikke Instagram-værdig, udsigt, men man kunne få drinks, og vandet var perfekt. Morgenkåberne lod vi ligge et godt stykke væk, dermed også telefonerne. Og det her er jo ikke raketvidenskab, men det var meget sjovere at drikke champagne i boblebadet uden at forfalde til at dokumentere det ellers liflige øjeblik. Vi grinede, var til stede og glemte alt det andet.

Skal Instagram bestemme?

Og for hvis skyld er det egentlig, at man lystigt dokumenterer sin gøren og laden? Filmer man, hvordan morgen-vaflerne bliver til, fordi det bare er et hylende morsomt minde for livet, eller gør man det for at få likes? Jeg gjorde op med mig selv, at fotoet af mine ben og det brusende hav i baggrunden var alt andet end bidende nødvendigt. Faktisk endte det med at gøre mig lidt flov, for det var vel bare for at få et skvæt virtuel opmærksomhed.

Vi skaber et sørgeligt liv for os selv fyldt med selfie-relaterede tvangshandlinger, hvis vi dræber alle de gode øjeblikke ved at lade Instagram diktere, hvilken pool det er bedst at sidde i, hvor løbeturen skal gå hen, eller at vi kun må bade med ansigtet ovenvande.

De gode minder sætter sig fast
Min farmor gad ikke have kamera med på ferie. Hun sagde altid, at minderne og de ting, der var værd at huske, automatisk lagrede sig på nethinden. Jeg tror, at farmor havde helt ret. Hver en brunch, hvert et glas bobler, hver en udsigt er jo ikke i sig selv interessant. Og de særlige øjeblikke skal nok sætte sig fast.

Jeg glemmer i hvert fald ikke min uforstyrrede nat i sprøde hotellagener lige foreløbig. Heller ikke selvom det glippede med det gode billede.

41 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere