Janni Ree afslører hemmeligheder: Jeg driver Karsten til vanvid

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge skriver Janni Ree om sine særheder

Janni Ree mener, at flere af os burde tale om vores særheder. Foto: Privat
Janni Ree mener, at flere af os burde tale om vores særheder. Foto: Privat

Alle har deres særheder, men få taler om dem. Jeg tror, at verden ville blive endnu mere farverig og sjov, hvis vi alle sammen turde tale om vores særheder. Her er nogle af mine.

Rutiner betyder alt
Jeg er perfektionist grænsende til OCD. Jeg sætter mit hår på samme måde hver dag, sådan har det set ud næsten hele mit liv. Min største forandring var, da jeg gik fra firserkrøller til glat hår. Det var vildt!

Jeg bliver fuldstændig sindssyg, hvis mine dagsrutiner brydes. Jeg hader det! Hele min dag bliver ødelagt! En psykiater ville have en fest med at analysere min hjerne!

For jeg gør de samme ting hver evig, eneste dag. Jeg starter med et æble om morgenen, og et glas juice. Det har jeg gjort de sidste 30 år. Og det er vigtigt for mig, at det er den samme friskpressede appelsin juice og det samme æblemærke.

Når jeg finder noget, som jeg kan lide, så spiser jeg det i mange år. Jeg havde en periode på 10 år, hvor jeg spiste koldskål hver dag flere gange om dagen, og jeg stoppede kun, fordi det gav mig luft i maven. 

Et neurotisk lig
Jeg sover altid på ryggen, og jeg ligger så stille, at man skulle tro, at jeg var død. Jeg er dybt neurotisk, skal tit røre ved ting tre gange, og kan ikke lide at ramme striberne på fliserne, når jeg går.

Det er et helvede at komme ud ad døren for mig, fordi jeg skal tjekke alting tre gange: er vandet slukket, er dørene lukket og låst osv. Jeg driver Karsten til vanvid!´

Jeg bliver høj af at vaske, elsker at vaske få ting af gangen, og elsker at se tøj blive rent. Jeg hader rod. Orden er et must! Mit tøj er perfekt , og mine sko står snorlige i skabene. Jeg kunne blive verdens bedste soldat. Eller taxachauffør.

Vogn 49
Jeg elsker at køre bil hver dag, bliver kaldt vogn 49 og henter og bringer veninder i ét væk. Det føles trygt og godt dér bag rettet. Måske er det en kontrolting.

Jeg kan godt lide at se krigsfilm, gerne nazifilm. De rammer mig helt ind i sjælen.

Jeg elsker at have diarré! Det ved i snart allesammen, men det er rigtigt, og jeg ved godt, at det lyder sygt! Men jeg føler mig ren indeni bagefter. Jeg har dog prøvet tre gange i mit voksenliv at skide i bukserne, det er ikke sjovt.

Karstens tånegle
Jeg er faktisk en rigtig husmor, der elsker at lave mad til min mand. Han får også hovedbundsmassage, og jeg klipper hans tånegle. Ikke særligt sexet, måske, men jeg synes, det er hyggeligt at nusse om ham.

Til gengæld hader jeg at bage, og jeg er virkelig dårlig til det! Jeg forsøgte at bage kanelsnegle med min datter, men det gik helt galt! Jeg kogte alle ingredienserne inklusiv mel, og det ligner en gang dårlig mave!

Jo større, jo bedre
Selvom jeg altid prædiker om sundhed, så falder jeg også i ind imellem og spiser usundt. Jeg elsker pølser - jo større, jo bedre. Og min hemmelige last er slik! Al slags slik, men især Katjes bamsehoveder. Der er mange, der tror jeg er sådan en snobbet vintype, men faktisk fortrækker jeg en vodkasjus.

Det var lidt om mine særheder. Jeg håber, at det inspirerer andre til at være mere åbne om deres. For ingen er jo perfekt!

42 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere