Janni Ree afslører: - Mit bryllup var totalt kaos

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge afslører Janni Ree alt om Karsten Rees frieri, der involverede en stålring fra et bord og et næsten bål-drama, alt om brylluppet, der involverede lidt advokat-trylleri og en journalist som vidne. Og alt om den kaos, kærlighed og sorg, der lå midtimellem

Janni Ree afslører i denne uge, hvordan hun blev forlovet og gift i en kaotisk tid med retssager og en alvorlig kræftdiagnose. Foto: Privat
Janni Ree afslører i denne uge, hvordan hun blev forlovet og gift i en kaotisk tid med retssager og en alvorlig kræftdiagnose. Foto: Privat

Alle gifte kvinder husker dagen, hvor deres mand friede til dem. Det gør jeg også. Karsten og jeg har snart 6 års-dag. Det får mig til at drømme tilbage til den helt specielle aften i Afrika, hvor han friede til mig, og alt det kaos, der omgav vores bryllup for 4 år siden.

Kærlighed i en kaotisk tid
Karsten og jeg forelskede os i en turbulent tid. Jeg lå midt i en retssag, og anede ikke, hvad fremtiden ville bringe. Tænk, hvis vi skulle ende med at have fængselssex ligesom langtidsfanger. Jeg kunne slet ikke holde tanken ud!

Se også: Janni Ree: Sådan er sex med en ældre mand

Så galt gik det ikke. Og selvom alle dømte vores forhold ude, og udråbte mig som en grådig goldigger, som ville flå verdens mest nærige mand for penge, så trodsede vi alle odds, og har holdt sammen siden.

Frieri i den afrikanske solnedgang
Mange produktionsselskaber fik hurtigt øjnene op for os, da vi var et umage par. Vi valgte at lave en Janni & Karsten-serie med et produktionsselskab. Det sidste afsnit foregik i Kenya i Karstens 'Karen Blixen Camp'.

Se også: Janni Ree: Må man overhovedet blive gammel?

Vi skulle filme en sun downer ude på savannen ved vores yndlingstræ. Dyrene løb omkring os, da vi ankom i vores safaribil. Der blev sat borde og stole op. Der var drinks, snacks, og snart sad vi i den smukkeste solnedgang, ved et buldrende bål med lune tæpper. Det var så romantisk!

Karsten blev pludselig meget underlig. Jeg tror, at én af pigerne fra produktionen kunne fornemme, at noget vigtigt var under opsejling. Hun blev så forvirret, at hun bakkede ind i bålet, og nær var blevet til fyr og flammer.

Se også: Karsten og Janni Ree bestilte intimmassage på ferien: Så gik det helt galt

Karsten trak en ring op af lommen. En stålring fra et stoleben. Jeg var målløs. Jeg havde været gift før og var på ingen måde ivrig efter at blive gift igen. Men når lynet slår ned, man er vilde med hinanden, og den man er forelsket i frier, så er det jo bare fantastisk! På åben skærm sagde Karsten; 'Vil du gifte dig med mig'. Jeg blev simpelthen så rørt, og i det samme begyndte det at regne. Det betyder held i Afrika, for så får dyr og afgrøder vand.

'Ja, ja, jeg vil giftes med dig!' sagde jeg højt. Så skålede vi på vores forlovelse og Karsten lovede mig, at jeg ville få en pænere ring når vi kom hjem.

Sygdom og angst
Brylluppet skulle stå i Hørsholm kirke 6. juni. Vi glædede os helt vildt! Men det skulle blive et meget anderledes bryllup end forventet.

Se også: Janni Ree: - Jeg overvejer at gro en ordentlig 70'er dusk

Dagen før min fødselsdag 11. marts, var jeg ude og shoppe med min datter. Karsten ringede mig op, og fortalte med en rolig stemme, at han havde fået konstateret kræft i blæren. Jeg begyndte at græde, og var total i chok! Jeg havde mødt min drømmemand, vi skulle giftes og nu kunne jeg risikere at miste ham. Jeg var skrækslagen! Det blev en meget lang aften med en alvorlig snak, og masser af tårer.

Vi aflyste vores kirkebryllup, og koncentrerede os om Karstens kommende behandling. Måneden efter, 8. April, faldt han på knæ igen, på en pude, iført nattøj. Han hev en smuk, funklende ring frem fra lommen i sin pyjamas. Jeg blev meget glad. Han foreslog vi giftede os på rådhuset i stedet for.

Sladderbladsjournalisten var bryllupsvidne
Dagen efter jeg havde fået ringen stod jeg op, tog nogle hvide bukser på med en hvid bluse. Karsten havde sagt der var en lille chance for, at hans advokat kunne trylle med rådhuset, så vi kunne blive gift dén dag. Jeg troede ikke rigtigt på det, men pludselig ringede advokaten, og sagde, at nu var det nu! Vi ilede hen til rådhuset i Holte.

Se også: Janni Ree græder ikke: - Jeg tjener penge på jeres fordomme

Det var ren kaos! Vi var slet ikke forberedte, så advokaten blev det ene vidne, og en journalist fra blev det andet vidne. Vi blev viet, og fik et glas champagne. Derefter røg vi videre ned på paskontoret, hvor jeg fik et nyt navn i pas og kørekort. Det var en intens, smuk og meget mærkelig oplevelse at blive gift og ændre navn på så kort tid.

Det er fire år siden. I dag er der ro på, og der er styr på Karstens sygdom. Vi er stadig lige glade for hinanden. Forhåbentlig får vi mange år sammen. Min mand er excentriker. Der findes ikke to af ham. Jeg kan slet ikke undvære ham.

Hent flere