Janni Ree afslører stor nyhed: - Tårerne pressede sig på

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge reflekterer Janni Ree over hele 2019, og så afslører hun en kommende famlieforøgelse

Privatfoto
Privatfoto

Man begynder at reflektere over livet, når året går på hæld. Har man nået sine mål, taget de rigtige beslutninger, brugt tid nok på dem, man elsker? osv. Her er lidt om de spørgsmål, som jeg stiller mig selv, og mine tanker om 2019.

Gør mine venner mig glad?
Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at sige fra over for folk, der ikke vil mig det godt. Det har været lidt af en proces, for inderst inde er jeg faktisk en pleaser, der bare ønsker at blive elsket af alle. Og da jeg var yngre, gik jeg alt for langt i forhold til venner og veninder. Jeg var alt for tilgivende, og mine grænser blev overskredet gang på gang.

Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er det lettere at muge ud i vennelisten.  Det har noget med alderen at gøre. Som ung føler man jo, at man har hele livet foran sig. I min alder véd man, at det har man ikke længere. Så man spørger sig selv: Hvem har jeg lyst til at bruge resten af mit liv sammen med? Hvem spilder ikke min tid? Hvem rummer mig og elsker mig, som jeg er?

Nyder jeg mit arbejde?
En anden vigtig ting at reflektere over er ens job. Er man stadig glad, når man springer ud af sengen om morgenen? Jeg har haft et travlt år med masser af tv-arbejde og går endnu et godt år i møde arbejdsmæssigt. Har endda noget nyt i støbeskeen, som jeg glæder mig meget til at dele. Man bruger mange timer på jobbet, og så er det vigtigt, at man er glad. Jeg er glad for at lave 'Forsidefruer' og arbejde for TV3.

Bruger jeg tid nok på dem, jeg elsker?
Jeg bruger rigtig meget tid på mine nærmeste. På gode loyale veninder og venner. På mine to fantastiske børn. På mit dejlige barnebarn.

Og så skal jeg skal være farmor for anden gang. Jeg er pavestolt og kan næsten ikke få armene ned! Første gang var fuldkommen overvældende. Jeg sad i bilen, da jeg fik opringningen om, at min svigerdatter havde født en lille dreng. Tårerne pressede sig på. Det var jo mit barn, der nu havde fået et barn! Det var surrealistisk og helt fantastisk. Jeg kunne slet ikke vente med at møde den lille nye. Det største i denne verden er at blive farmor. Han er den dejligste dreng. Nem og super-kærlig og ligner min egen søn på en prik. Børnebørn er en dessert i livet. Og nu beriger min søn mig så med endnu et barnebarn. Jeg glæder mig så meget.

Jeg bruger også rigtigt meget tid på ham, jeg elsker. Karsten og jeg lever livet fuldt ud og tager inden nytår på vores livs drømmerejse til Peru. Vi skal for en gangs skyld rejse alene og nyde hinanden. Bo rigtig lækkert, alt det, som vi normalt ikke gør. Vi skal opleve en masse historie og kultur og besøge et land, ingen af os har været i før. Det bliver så spændende!

Vi har virkelig brug for det, for Karsten har døjet med mange smerter og skal have lavet en ny hofte i det nye år. Det bliver dejligt, så er begge hofter fikset, så kan han få fut i kroppen igen. Nogle gange glemmer jeg hans alder, at han faktisk fylder 75 næste gang. At jeg fylder 50 næste gang. At vi ikke længere er helt unge, men tilsammen er 125 år! Men det er bare om at nyde livet og hinanden, for pludselig er det slut!

Jeg har altid troet, at jeg var udødelig, og at intet kunne slå mig ud. Men efter jeg mistede min far, har jeg ændret opfattelse. Livet er skrøbeligt. Vi er her på lånt tid. Derfor er det vigtigt, at man indimellem reflekterer over sit liv, stiller sig selv nogle spørgsmål og justerer her og der, så man bliver ved med at være glad.

Hent flere