Janni Ree: Knap så vild med overgangsalderen

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Forsidefrue og tidligere oddset-pige Janni Ree fortæller i denne uge om overgangsalderen, og hvad man kan gøre som kvinde

Janni Ree er ikke afvisende for at gøre overgangsalderen nemmere. Foto: Olivia Loftlund
Janni Ree er ikke afvisende for at gøre overgangsalderen nemmere. Foto: Olivia Loftlund

Jeg er blevet farmor og er vild med det! Jeg er gået i overgangsalderen og er ikke så vild med det.

For jeg føler mig stadig ung, selvom alt peger på det modsatte, alderen pisker derudaf, som en anden Carl Lewis da han vandt guld til OL - og det bliver kun værre!

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
 

Ung sjæl i en halvgammel krop
Min hud er blevet mere tør. Mine æggeledere nægter at producere så meget som et eneste brugbart æg. Og selvom jeg har to dejlige børn og ikke ønsker flere, så føles det underligt, at muligheden er væk, for jeg har ikke selv valgt det. Og jeg er kun i fyrrene.

Jeg skal tage dobbelt op på maveøvelser for stadig at have en flad mave. Jeg driver nærmest Karsten til vanvid, når jeg svedende kaster dynen af for femte gang dén nat.

Hver tredje uge får jeg hevet næsehår ud, for ellers galopperer de der ud af. Og jeg har en fest, når voksen hiver dem ud, så jeg kan se, hvor mange jeg har.

Ja, træning gør en forskel. Botox gør en forskel, men sandheden er, at alle bliver indhentet af alderen.

Jeg er sikkert ikke den eneste, der føler mig som en ung kvinde, der er fanget i en krop, der langsomt visner bort, uden at der er en fløjtende fis, man kan gøre ved det.

Bagdelen skal hejses
Hvad har jeg og andre kvinder at se frem til, når kroppen går mod syd: Tørhed i skeden, collagen i vævet forneden, der bliver mindre, ligesom i ansigtet, bækkenbunden, der bliver løsere, så man skal lave mange knibeøvelser.

Humørsvingninger, vægtforøgelse, hængebryster og en bagdel, der - videnskabeligt bevist! - hænger 12 cm længere nede, når man bliver ældre, hvis man ikke træner.

Det sidste nye i kampen mod alderen er laserbehandling i skeden: Vaginal rejuvenation. Den gør efter sigende skeden stram som en 20-årig og fjerner tørhed.

Jeg er slet ikke afvisende, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg har fået fortalt, at det ryger ud af dåsen under behandlingen. Det er altså sjovt. Og endelig noget af grine af i den ørkenvandring, der hedder overgangsalderen!

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
 

Godt liv trods alderdom
Nu handler livet naturligvis ikke kun om det ydre. Man kommer langt med sund kost, træning og et godt humør. Glade mennesker er altid smukke. Min egen mand er 74 og lige så ungdommelig, som jeg er.

Men der er altså forskel på opfattelsen af kvinder og mænd, når de ældes.

Smadret havelåge eller karakter
På kvinder ligger der et pres, for at se evige unge ud: 'Ih, hvor holder hun sig godt!' Eller: 'Hold da op, hun ligner en smadret havelåge!' For mænd er det helt anderledes. De kan rende rundt med et ansigt fuld af plovfurer, have gråt hår, og folk synes bare, at de har karakter. Silverfox min bare! Det er så uretfærdigt. Mænd fatter slet ikke, hvor heldige, de er.

Da jeg var Oddset-pigen, lød teksten altid: der er så meget kvinder ikke forstår. Nu kan jeg oprigtigt sige: Der er så meget mænd ikke forstår!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere